Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

boafgift

Oprindelige forfattere JGNie og PLN Seneste forfatter SAsk

boafgift, afgift til staten af arv og gaver. Boafgift blev indført 1995 til afløsning af arveafgift.

Boafgift beregnes under ét af den samlede arvebeholdning i boet med en procentsats, der for arv til børn, børnebørn, oldebørn osv. udgør 15 pct. af den del af bobeholdningen, der overstiger et afgiftsfrit bundfradrag (for 2014 268.900 kr.). Arv til ægtefæller er helt fritaget for boafgift.

Arv til alle andre personer end de nævnte pålægges en tillægsboafgift på 25 pct., der beregnes af arvebeholdningen med fradrag af 15 pct.-boafgiften; den effektive sats bliver således ca. 36,25 pct.

Annonce

Se også gaveafgift.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jacob Graff Nielsen, Peter Laurberg Nielsen: boafgift i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48801