Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

SKAT - historie

Oprindelig forfatter AMMoe Seneste forfatter Redaktionen

Told & Skat. Toldskilte blev fra 1600-t. brugt til at markere toldboden. Oprindelig måtte tolderen selv sørge for at få fremstillet et skilt. Dette eksemplar stammer fra Ebeltoft og fremstår med Frederik 7.s monogram. Stilen er dog ældre, og skiltet har oprindelig vist Christian 7.s monogram, men er senere blevet overmalet. Først i 1910 indførtes de moderne, standardiserede emaljeskilte, som ikke kan genbruges, men må udskiftes i tilfælde af tronskifte.

Told & Skat. Toldskilte blev fra 1600-t. brugt til at markere toldboden. Oprindelig måtte tolderen selv sørge for at få fremstillet et skilt. Dette eksemplar stammer fra Ebeltoft og fremstår med Frederik 7.s monogram. Stilen er dog ældre, og skiltet har oprindelig vist Christian 7.s monogram, men er senere blevet overmalet. Først i 1910 indførtes de moderne, standardiserede emaljeskilte, som ikke kan genbruges, men må udskiftes i tilfælde af tronskifte.

I den følgende artikel behandles det danske told- og skattevæsens historie fra institutionernes oprettelse i 1600-t.

Toldvæsenet

Kongelige embedsmænd var fra middelalderen ansvarlige for opkrævning af told, skat og afgifter, men først med Ordinans af 1632 om Toldens Oppebørsel kom der et regelsæt, som dannede grundlag for et egentligt toldvæsen. Et generaltoldforvalterembede oprettedes i 1651 og var besat frem til 1665, men den overordnede ledelse af embedsmændene ved landets ca. 50 toldsteder og revisionen af deres regnskaber lå efter 1660 i Skatkammerkollegiet, fra 1679 Rentekammeret.

I årene fra 1691 og frem til oprettelsen af Generaltoldkammeret i 1760 var hele eller dele af toldopkrævningen bortforpagtet, og embedsmændene derfor i større eller mindre grad privat ansatte, men arbejdet foregik fortsat efter retningslinjer udstukket i Kancellibygningen på Slotsholmen.

Annonce

I løbet af 1790'erne blev told- og konsumptionsopkrævningen sammenlagt, og med Toldforordningen af 1797 skabtes et lovgrundlag, som blev fundamentet for toldbehandlingen i Danmark helt frem til 1959, da der indførtes en ny toldlov. Omkring 1820 indførtes forsøgsvis overkontrollører som mellemled mellem toldstederne og den centrale administration, og denne ordning blev i 1847 gjort permanent ved oprettelsen af tre overtoldinspektorater.

Fra midten af 1800-t. faldt konsumptionen bort, regnskabsrevisionen blev flyttet til særlige revisionskontorer, mens toldforvaltningen frem til 1854 lå direkte under finansministeren, men derefter under det nyoprettede Generaltolddirektorat.

I 1911 var der mere end 500 ansatte ved Københavns Toldkammer, mens der i de 73 provinsdistrikter var store forskelle, fra 57 i Århus til kun 3 i Hillerød.

Under og efter 1. Verdenskrig blev arbejdsområdet udvidet med flere punktafgifter, således at afgifterne fra og med finansåret 1917/18 oversteg toldindtægterne. Dette førte til oprettelsen af to afgiftsinspektorater i København, i 1935 organiseret i Inspektoratet for Øl- og Spiritusbeskatningen, der svarede til sit navn, og Inspektoratet for Tobaksbeskatningen, som havde tilsynet med en række punktafgifter; i 1940 oprettedes tillige Inspektoratet for Omsætningsafgifter. I 1920'erne var der indført værdisatser i toldlovgivningen, hvilket gav anledning til etableringen af en landsdækkende Fakturakontrol.

Generaltolddirektoratet var i 1919 blevet til Departementet for Told- og Forbrugsafgifter, men stadig med en direktør i spidsen. Hele Toldvæsenets organisaton var endnu i årene efter 2. Verdenskrig stort set uændret, men i 1965 oprettedes et Tolddirektorat sidestillet med Tolddepartementet, og i de følgende år gennemførtes store organisatoriske ændringer, herunder en rationalisering i form af nedlæggelse af små toldkamre, der erstattedes af større distriktstoldkamre.

I 1962 indførtes oms, en omsætningsafgift i engrosleddet, som i 1967 erstattedes af moms, meromsætningsafgift i alle led, hvilket betød en kraftig omlægning af Toldvæsenets arbejde. Tolden fik nu ringe betydning, men alligevel videreførtes en omfattende grænsekontrol indtil ikrafttrædelsen af det indre marked i EF (EU) i 1987. I 1990 blev Toldvæsenet og det statslige skattevæsen fusioneret i Told & Skat, som ved strukturreformen med virkning fra 2005 blev til SKAT.

Skattevæsenet

Det statslige skattevæsen er af yngre dato. Tidligere opkrævedes de direkte skatter gennem den almindelige lensadministration, mens der efter enevældens indførelse 1660-61 oprettedes særlige amtsskriverembeder. Embedsmændene, der fra ca. 1700 kaldtes amtsforvaltere, var placeret i den stedlige amtstue. Amtsforvalterne stod sammen med godsejerne for opkrævning og videresendelse til den centrale administration, Rentekammeret. Fra 1694 indbetalte også købstæderne deres skatter gennem amtstuerne.

Mens ligningen overalt efter indkomstskattens indførelse i 1903 foregik på kommunalt plan, havde amtstuerne fortsat funktionen som indbetalingskasse og stod selv tillige for opkrævningen af den nye ejendomsskyld.

I 1946 oprettedes amtsligningsinspektorater for at bistå amterne med det amtslige ligningsarbejde. Efter 1967 blev amtstuer og amtsligningsinspektorater efterhånden slået sammen til amtsskatteinspektorater, der indtil 1975 sorterede under Statens Ligningsdirektorat, som da blev sammenlagt med Kildeskattedirektoratet under betegnelsen Statsskattedirektoratet.

Sidstnævnte blev som tidligere omtalt i 1990 fusioneret med Direktoratet for Toldvæsenet til den tidligere Told- og Skattestyrelse, også betegnet Told & Skat, med underliggende told- og skatteregioner.

Læs mere om SKAT.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Monrad Møller: SKAT - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159830