Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer sin nye regering på Amalienborg den 3. oktober 2011.

.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer sin nye regering på Amalienborg den 28. juni 2015.

.
Statsminister Mette Frederiksen præsenterer sin nye regering på Amalienborg den 27. juni 2019.
Byline: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix.

En regering er et lands øverste politiske ledelse. En regering består af et antal ministre, hvis opgave er at lede den statslige forvaltning (i Danmark centraladministrationen) og tage initiativ til politiske beslutninger gennem udarbejdelse af lovforslag samt deltage i den offentlige debat om regeringens politik.

Faktaboks

Etymologi
Ordet regering kommer af tysk Regierung, afledt af latin regere 'styre, lede'.
Også kendt som

kabinet

Politisk fungerer en regering som en enhed, hvor alle medlemmer ideelt går ind for regeringens politik, og ingen tager afstand fra den politik, som andre regeringsmedlemmer fører. En minister er som hovedregel tillige leder af et ministerium; en minister uden et ministerium kaldes minister uden portefølje.

Retligt er regeringen ikke solidarisk ansvarlig, idet den enkelte minister i almindelighed kun er ansvarlig for egne handlinger og forsømmelser, men især statsministeren har pligt til at føre tilsyn med de øvrige ministres virksomhed.

Politisk vil regeringen ofte stå sammen, således at en kritik af en enkelt minister betragtes som kritik af regeringen som helhed, fx hvis Folketinget udtrykker kritik ved at vedtage en mistillidsdagsorden.

Intern koordination

Alle regeringer og især koalitionsregeringer benytter sig af forskellige organisationsformer og procedurer til koordinering af politikken og til løsning af eventuelle interne konflikter. Det er en hovedregel, at regeringspartiernes parlamentsmedlemmer udviser en meget høj grad af disciplin under afstemninger om lovforslag, medmindre andet er aftalt eksplicit; i fx Finland og Frankrig synes disciplinen dog at være mindre udtalt end i andre vesteuropæiske lande, herunder især Danmark, Norge, Tyskland og Østrig.

I Danmark benyttes internt i regeringen det regelmæssige ministermøde til koordineringsspørgsmål; andre fora med lignende funktioner er bl.a. det hyppigt forekommende "indre kabinet", dvs. en etableret, mindre kreds af centralt placerede ministre, samt forskellige former for møder mellem ledende politikere fra partierne i en koalitionsregering.

Regeringsudvalg

En regering kan også nedsætte udvalg af ministre mhp. at løse forskellige koordinationsproblemer, der vanskeligt kan håndteres af regeringen som helhed. Der kan fx være tale om samordning af regeringens politik på områder, der berører flere ministres ansvarsområder, og koordination i form af politiske aftaler mellem partier i koalitionsregeringer.

Regeringsdannelse

Procedurerne for dannelse af regeringer er meget varierende fra land til land. I fx Finland og Frankrig udpeger statsoverhovedet (præsidenten) statsminister og regeringspartier, i andre lande, fx Danmark, Norge og Sverige, har statsoverhovedet (monarken) ingen reel selvstændig indflydelse på regeringsdannelsen, og endelig er der lande, hvor præsidenten kan øve indflydelse i særlige situationer, fx Østrig og Italien.

I de situationer, hvor et enkelt parti ikke har flertal alene, foregår dog formelle eller uformelle forhandlinger mellem partierne, evt. i en første fase ved benyttelse af en undersøger, informateur, før det står klart, hvem der kan anmodes om at danne regering. Forhandlingerne kan i nogle lande strække sig over flere måneder, men foregår relativt hurtigt i Danmark, Norge og Sverige. Som oftest forhandler potentielle regeringspartnere sig til rette om en koalitionsaftale eller et regeringsgrundlag, der mere eller mindre detaljeret fastlægger den politik, man i fællesskab ønsker at gennemføre.

I Danmark findes ikke formelt vedtagne procedurer for regeringsdannelse. Den politiske praksis har imidlertid etableret en række spilleregler, der i det store og hele følges af de politiske partier. Disse uformelle regler kræver, at de politiske partiers ledere efter tur under et personligt fremmøde rådgiver monarken i en såkaldt dronninge- eller kongerunde, hvis der efter en regerings afgang eller et valg er usikkerhed om udpegningen af en ny regering. Hvis partiernes råd, som er offentligt tilgængelige, utvetydigt peger på en bestemt flertalsregering eller en mindretalsregering med sikker flertalsstøtte i Folketinget, skal den pågældende regering udnævnes. Hvis sådanne flertalsmuligheder ikke umiddelbart eksisterer, er opgaven at danne en regering, der i den givne situation har de bedste overlevelsesmuligheder eller i det mindste ikke straks vil blive væltet. I en indledende fase kan der på basis af partiernes rådgivning, eventuelt i flere omgange, udpeges en kongelig undersøger mhp. at klarlægge de nævnte regeringsmuligheder. Hertil skal føjes, at den fungerende statsminister og ikke monarken er ansvarlig for tolkningen af partiernes råd, der langtfra altid er entydige.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig