• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

folketingsvalg

Oprindelige forfattere ABPa, Albaek og JElk Seneste forfatter Mads L.

Folketingsvalg. Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29.5.1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.

Folketingsvalg. Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29.5.1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.

folketingsvalg, valg til Folketinget, som ifølge Grundloven skal afholdes mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan inden for den periode opløse Folketinget ved at udskrive folketingsvalg, fx hvis regeringen kommer i mindretal i et vigtigt politisk spørgsmål (kabinetsspørgsmål).

Grundloven bestemmer, at folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og hemmelige valg. Valgloven giver særlige regler for, hvilke partier og enkeltpersoner der kan opstille til folketingsvalg, mens Grundloven angiver, at mandaterne skal fordeles efter forholdstalsvalgmåden, således at partierne repræsenteres ligeligt. Dog fastlægger Valgloven en spærregrænse, således at et parti i praksis skal have opnået mindst 2 % af stemmerne for at blive repræsenteret. Folketinget godkender selv resultatet af et folketingsvalg og medlemmernes valgbarhed.

Valget og valgbarhed

Ved folketingsvalg vælges 179 medlemmer til Folketinget, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Nyvalg til Folketinget udskrives af statsministeren ved kongeligt åbent brev. Hverken Grundloven eller Valgloven indeholder bestemmelser om, med hvilken frist et valg skal udskrives. Den tid, der nødvendigvis må medgå til forberedelsen af et valg, medfører imidlertid, at valget ikke kan udskrives med et kortere varsel end ca. tre uger.

Annonce

Valgret

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, har fast bopæl i riget og har opnået den valgretsalder, der er fastsat ved lov; siden 1978 18 år. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere kaldt umyndiggjorte), har dog ikke valgret. Vælgerne optages på valglister og modtager valgkort med oplysning om afstemningssted samt dag og tid for afstemningen. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

Valgbar

Valgbar til Folketinget er enhver, der har valgret, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget. Spørgsmål om medlemmernes valgbarhed afgøres af Folketinget selv. Indsigelser om manglende valgbarhed er derfor ikke til hinder for, at en person kan stille op som kandidat til valget.

Oversigt over folketingsvalgsystemets udvikling 1920-2005
periode (efter valgår)april 1920 - juli 1920september 1920-471950 - april 1953
antal valg2102
overordnet mandatfordelingsformelstørste brøks metode (Hare)største brøks metode (Hare)største brøks metode (Hare)
spærreregleret kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landetet kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landetet kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landet
er kredsmandatfordelingen endelig?jajanej
antal mandater i Folketinget (bortset fra Færøerne og Grønland)139148149
heraf tillægsmandater293144
fordelingsformel for kredsmandaterd'Hondtd'Hondtd'Hondt
periode (efter valgår)september 1953-601964-2005
antal valg317
overordnet mandatfordelingsformelstørste brøks metode (Hare)største brøks metode (Hare)
spærreregleret kredsmandat eller 60.000 stemmer eller i hvert af de tre hovedområder så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandatet kredsmandat eller 2 % af de afgivne gyldige stemmer eller i to af de tre hovedområder så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandat
er kredsmandatfordelingen endelig?jaja
antal mandater i Folketinget (bortset fra Færøerne og Grønland)175175
heraf tillægsmandater4040
fordelingsformel for kredsmandatermodificeret St.-Laguëmodificeret St.-Laguë

Mandaternes fordeling på valgkredse

Danmark er fra 2007 i valgmæssig henseende inddelt i tre landsdele, der igen er inddelt i ti storkredse. Landsdelen Hovedstaden består af fire storkredse, mens de to øvrige landsdele, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, hver består af tre storkredse.

Af de 175 mandater, der skal vælges i Danmark, er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. De 135 kredsmandater er fordelt på de 10 storkredse, mens de 40 tillægsmandater er fordelt på de 3 landsdele.

Fordelingen foretages efter største brøks metode på grundlag af forholdstal, der beregnes som summen af folketal, vælgertal og areal i kvadratkilometer ganget med 20. Arealfaktoren bevirker, at de tyndtbefolkede egne af landet i overensstemmelse med Grundlovens § 31, stk. 3, bliver særlig tilgodeset i henseende til mandattildeling. Bornholm skal altid have tildelt mindst to kredsmandater, uanset om øen efter den nævnte fordeling måtte være berettiget hertil.

Beregninger til fastlæggelse af den stedlige mandatfordeling foretages hvert femte år (i 2005, 2010, 2015 osv.). Forud for hvert valg er det således fastlagt, hvor mange kredsmandater der skal vælges i de enkelte storkredse, og hvor mange tillægsmandater der skal placeres i de enkelte landsdele. Afhængigt af udfaldet af det enkelte valg bliver tillægsmandaterne henført til en eller flere storkredse inden for vedkommende landsdel.

De 10 storkredse er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen mellem partierne, men derimod for kandidatopstillingen og udvælgelsen af de valgte kandidater inden for de enkelte partier; de er endvidere en vigtig enhed ved den praktiske opgørelse af valget, idet den endelige stemmeoptælling foretages i opstillingskredsene.

Opstillingsberettigede partier og kandidater til valget

Partier

Partier, der er repræsenteret i Folketinget i kraft af valg, har automatisk ret til at deltage i folketingsvalg. Andre partier, herunder nye partier dannet af medlemmer af Folketinget, skal anmeldes til det ansvarlige ministerium senest kl. 12 femten dage før valgdagen.

Partianmeldelsen skal være ledsaget af erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Efter valget 18.6.2015 er antallet 20.109, idet der blev afgivet 3.518.987 gyldige stemmer. En partianmeldelse er gyldig indtil førstkommende folketingsvalg, dog mindst i et år fra anmeldelsens dato.

Kandidater

Kandidater til valget skal anmelde sig som kandidat i en opstillingskreds enten som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne. Kandidater for et parti skal godkendes af partiet. Kandidater uden for partierne skal anbefales af mindst 150 vælgere i opstillingskredsen, stillere. En kandidat kan stille op i flere opstillingskredse inden for samme storkreds, men kan ikke være kandidat i mere end én storkreds.

Folketingsvalg. Partiformændene Henning Christophersen, Poul Schlüter og Mogens Glistrup i et opmærksomt øjeblik på Christiansborg valgaftenen 23.9.1979. Dette folketingsvalg var det sidste af fem i løbet af 1970'erne; det havde årtiets laveste stemmeprocent.

Folketingsvalg. Partiformændene Henning Christophersen, Poul Schlüter og Mogens Glistrup i et opmærksomt øjeblik på Christiansborg valgaftenen 23.9.1979. Dette folketingsvalg var det sidste af fem i løbet af 1970'erne; det havde årtiets laveste stemmeprocent.

Stemmeafgivning

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen. Vælgere, der er forhindret i at møde frem, kan dog forud for valget afgive brevstemme.

Hver vælger har én stemme. Vælgeren kan stemme på et parti, såkaldt partistemme, eller afgive en personlig stemme på en kandidat, der er opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

Personlige stemmer for en kandidat for et parti henregnes til partiet, når det drejer sig om mandatfordeling, men tilkommer alene vedkommende kandidat, når det drejer sig om udvælgelsen af de valgte kandidater for partiet.

Partistemmerne har ligeledes betydning for kandidatudvælgelsen og fordeles derfor mellem kandidaterne. Har et parti kun én kandidat i en opstillingskreds (kredsvis opstilling), tilfalder alle partistemmer i opstillingskredsen denne kandidat. Har partiet to eller flere kandidater i en opstillingskreds (sideordnet opstilling), fordeles partistemmerne i opstillingskredsen mellem kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen.

Stemmeoptælling

Optælling foregår i to omgange. På valgaftenen optælles stemmerne på de enkelte afstemningssteder. Resultatet af optællingen indberettes straks via opstillingskredsene til Danmarks Statistik og det ansvarlige ministerium, som på grundlag heraf foretager en foreløbig beregning af mandatfordelingen mellem partierne og eventuelle kandidater uden for partierne. Dagen efter valget foretages den endelige stemmeoptælling (fintælling) i de enkelte opstillingskredse. Resultaterne af fintællingen indføres i opstillingskredsens valgbog, der indsendes til Danmarks Statistik og det ansvarlige ministerium. På grundlag af valgbøgerne foretages den endelige opgørelse af valgets udfald.

Som første led i valgopgørelsen fordeles kredsmandaterne i de enkelte storkredse blandt partier og eventuelle kandidater uden for partierne på grundlag af de opnåede stemmetal i den pågældende kreds. Siden 2007 er fordelingen sket forholdsmæssigt efter d'Hondts fordelingsmetode; inden da benyttedes Sainte-Laguës modificerede fordelingsmetode (se Sainte-Laguës fordelingsmetode).

For at få andel i tillægsmandaterne skal et parti enten have opnået mindst ét kredsmandat eller i mindst to af de tre landsdele have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller have opnået mindst 2 % af de afgivne gyldige stemmer i hele landet. I praksis er det 2 %-reglen, den såkaldte spærregrænse, der har betydning. Tillægsmandaterne fordeles mellem partierne på følgende måde: Efter største brøks metode beregnes, hvor mange af de 175 mandater (med fradrag af eventuelle mandater vundet af kandidater uden for partierne) hvert parti er berettiget til i forhold til sit stemmetal i hele landet. Det antal tillægsmandater, der tilkommer hvert parti, findes derefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og antallet af dets kredsmandater. Partiernes tillægsmandater fordeles derefter på landsdele og til sidst på storkredse efter særlige beregningsregler.

Kandidatudvælgelsen

Når det er fastlagt, hvor mange mandater (kreds- og/eller tillægsmandater) hvert parti skal have i de enkelte storkredse, opgøres, hvilke kandidater der er valgt for de enkelte partier. Kandidaterne vælges i rækkefølge efter størrelsen af deres samlede stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer) i vedkommende storkreds. Hvis et parti har opstillet kandidaterne i en bestemt rækkefølge (partilisteopstilling) i den pågældende storkreds, vælges kandidaterne i partilistens rækkefølge. En kandidat, som har opnået et stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer), der mindst svarer til partiets fordelingstal i den pågældende storkreds, opnår dog valg uden om partilistens rækkefølge.

Nordatlantiske mandater

Færøerne og Grønland udgør ved folketingsvalg hver et valgområde, hvor der i hvert vælges to medlemmer til Folketinget. Mandatfordelingen sker forholdsmæssigt efter d'Hondts fordelingsmetode. Kandidatudvælgelsen foretages alene på grundlag af kandidaternes personlige stemmetal.

Valgbreve og godkendelse af valget

De kandidater, som ifølge de foretagne beregninger og opgørelser er valgt, modtager valgbreve, der tjener som bevis for, at modtageren er berettiget til at deltage i Folketingets første møde efter nyvalg.

Folketingets første møde efter nyvalg afholdes ifølge Grundlovens § 35, stk. 1, kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen, dvs. statsministeren, ikke har indkaldt det til møde forinden.

På Folketingets første møde nedsættes et foreløbigt udvalg til prøvelse af valgene. Udvalget gennemgår det materiale, der har dannet grundlag for valgopgørelsen, og træffer afgørelse vedrørende klager over valget; udvalget behandler ligeledes spørgsmål om de valgte kandidaters valgbarhed. Udvalget gør derefter indstilling til Folketinget, som på grundlag heraf træffer beslutning om godkendelse af valgene.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om folketingsvalg og se resultaterne af afholdte valg:

danmarkshistorien.dk

Vurdering af valgsystemet

Valgsystemet frembringer resultater, hvor hvert parti over spærregrænsen får en andel af mandaterne, der så præcist som muligt svarer til deres andel af stemmerne. Valgsystemet lever således op til Grundlovens krav om ligelig repræsentation og bygger på principper, der går tilbage til Valgloven af 1920.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Birte Pade, Jørgen Albæk Jensen, Jørgen Elklit: folketingsvalg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77796