Civil ulydighed er det forhold, at en person overtræder loven under henvisning til moralske værdier, som den ulydige sætter over alle borgeres pligt til at følge loven. For at anerkende en handlemåde som civil ulydighed kræves i almindelighed, at de interesser, der varetages ved at overtræde loven, er almene, at de ikke kan beskyttes ved lovlige midler, samt at den ulydige bagefter åbent vedgår sin overtrædelse og om nødvendigt tager sin straf for den.
På det forfatningsmæssige plan kan civil ulydighed medvirke til, at der sker et systemskifte, og gårsdagens ulydighed kan derved blive morgendagens heltegerning. Også mere begrænsede ulovlige aktioner, fx ulovlige demonstrationer eller brud på tavshedspligt, kan legitimeres moralsk og måske senere opnå systemets godkendelse.
De tilfælde, hvor ulydighed er retligt påbudt, falder uden for begrebet civil ulydighed. Den privat eller offentligt ansatte, der får en ordre fra en overordnet om at gøre noget strafbart, er ikke berettiget til at udføre ordren, hvis handlingens ulovlighed står klart. Denne "ulydighed" rummer ikke nogen lovovertrædelse, men er tværtimod nødvendig for at undgå at begå en lovovertrædelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.