Administrativ frihedsberøvelse er indespærring, der er besluttet af en administrativ offentlig myndighed. Administrativ frihedsberøvelse praktiseres i Danmark navnlig som anholdelse, der besluttes af politiet som led i behandling af straffesager.
Administrativ frihedsberøvelse finder imidlertid også sted i andre sammenhænge, fx i form af politiets kortvarige anbringelse i detentionen af berusede, som er til fare for sig selv eller andre. Udlændinge, der skal afvises eller udvises, kan frihedsberøves administrativt, hvilket også gælder asylansøgere.
Eksempler på administrativ frihedsberøvelse, der kan blive af længere varighed, er tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse af sindssyge.
Efter Grundloven er den personlige frihed ukrænkelig. Frihedsberøvelse kan ikke finde sted pga. politisk eller religiøs overbevisning, og domstolene kontrollerer frihedsberøvelsens lovlighed.
Beskyttelse mod administrativ frihedsberøvelse hører til de klassiske menneskerettigheder. Ifølge Habeas Corpus-akten fra 1679 skulle enhver englænder, der blev fængslet i anledning af en forbrydelse, fremstilles for en dommer inden 24 timer, og en tilsvarende regel blev indført i Danmark med Grundloven af 1849. Ved grundlovsrevisionen i 1953 udvidedes beskyttelsen til også at omfatte kontrol med administrativ frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen. Den frihedsberøvede kan ved en uformel begæring få sin sag indbragt for domstolene, der derefter selv vil sørge for sagens oplysning og tage stilling til frihedsberøvelsens lovlighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.