Et dødsbo kan efter skiftereformen af 1997 behandles på en af følgende fem måder:
Ved boudlæg udlægges dødsboets aktiver til eje for afdødes nærmeste pårørende eller til den, der betaler begravelsen. Boudlæg er en enkel og billig behandlingsmåde for små og mindre boer samt for visse insolvente boer. Grundbetingelsen er, at værdien af boets aktiver ikke overstiger gælden med mere end et nærmere fastsat beløb.
Ved ægtefælleudlæg udlægges hele boet til afdødes efterlevende ægtefælle, selvom der er andre arvinger og legatarer. Betingelserne er, at ægtefællen overtager boets gæld, og at boets arvebeholdning med tillæg af nettoværdien af den efterlevendes eventuelle boslod og fuldstændige særeje (se særeje) ikke overstiger en fastsat beløbsgrænse.
Ved uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle hele fællesboet, idet arveretten for livsarvingerne efter den førstafdøde indefryses, indtil skifte finder sted.
En efterlevende ægtefælle har retskrav på uskiftet bo i forhold til ægtefællernes fælles livsarvinger, men skal have samtykke fra den førstafdødes myndige særbørn eller fra den førstafdødes umyndige særbørn ved værgen med skifterettens tiltrædelse. Den efterlevende ægtefælle skal overtage gældsansvaret over for den førstafdødes kreditorer.
Ved privat skifte forudsættes, at alle boets arvinger anmoder herom, at boet må antages at være solvent, og at mindst én arving, der ikke må være repræsenteret ved værge, må antages at være solvent.
Arvingerne skal ikke vedgå ansvaret for den afdødes gæld, og der skal altid udstedes præklusivt kreditorproklama (se proklama). Hvis boet er solvent, hæfter arvingerne først for afdødes gæld, såfremt de deler boets aktiver, før hele boets gæld er betalt. Normalt hæfter arvingerne personligt (se personlig hæftelse) og solidarisk (se solidarisk hæftelse), men for visse arvinger repræsenteret ved værge mv. er der kun begrænset hæftelse.
Fra dødsfaldet erhverver hver arving en ret til sin ideelle anpart af boet, og ved delingen af det privat skiftede bo får arvingen den endelige ejendomsret til arven.
B obestyrerbehandling anvendes, hvis boet ikke kan behandles eller afsluttes på anden måde, fordi arvingerne ikke er enige om privat skifte, hvis der ikke findes nogen myndig, solvent arving, hvis boet er insolvent, eller hvis arveforholdene er uafklarede.
Bobestyreren udpeges af skifteretten, medmindre der i afdødes testamente er indsat en bobestyrer. Der skal som ved privat skifte altid udstedes præklusivt kreditorproklama.
Gælden skal i solvente boer betales inden boets afslutning, medmindre gælden overtages ved arveudlæg. Arvingerne kan ikke vedgå gældsansvaret.
Se også dødsbo om dødsboers skattepligt, dødsbobeskatning, dødsboers revision og eventuelle genoptagelse mv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.