Falden arv, arv, som er erhvervet af en arving i den forstand, at vedkommende kan disponere over den i større eller mindre omfang, og således at den går i arv til vedkommendes egne arvinger. Hovedreglen er, at arv falder ved arveladerens død. På det tidspunkt bliver arvingers forventning om arv til virkelighed; der overføres dog ikke ved arvefaldet bestemte aktiver til arvingernes formue, idet den afdødes aktiver og passiver i nogen tid udgør et dødsbo. I uskiftede boer, der er etableret på grundlag af dødsfald efter 1.4.1964, udskydes arvefaldet (dvs. børnenes erhvervelse af arv efter førstafdøde forælder) derimod fra dødsfaldet til det tidspunkt, hvor boet af den ene eller den anden grund skal skiftes.