Dødslejegave, gave, der gives på giverens dødsleje, dvs. af en person, der er klar over, at han eller hun formentlig vil dø i løbet af kort tid. Dødslejegaver bedømmes ligesom dødsgaver efter reglerne om testamentariske dispositioner; giverens incitament til at varetage egne interesser er afsvækket eller bortfaldet, og der disponeres reelt alene med virkning for arvingerne. Dødslejegaver er derfor ugyldige, hvis der protesteres imod dem.