Kollektivaftale, overenskomst, der er indgået mellem på den ene side en flerhed af lønmodtagere og på den anden side enten en enkelt arbejdsgiver eller en flerhed af arbejdsgivere, fx Hovedaftalen mellem LO og DA. Kollektivaftaler findes i såvel den offentlige som den private sektor og inden for næsten alle faggrupper og uddannelsesniveauer. Kollektivaftaler, der som oftest indgås for to år, indeholder normalt regler om løn, arbejdstid og andre vilkår og suppleres ofte af lokalaftaler.