Præjudicielt spørgsmål, retsspørgsmål, hvis løsning er nødvendig for at kunne afgøre en konkret foreliggende retssag. Inden for EU-retten anvendes betegnelsen præjudiciel sag om de tilfælde, hvor en national domstol under en retssags behandling anmoder EU-Domstolen om at afgøre fortolkningsspørgsmål vedrørende EU-retten eller spørgsmål om gyldigheden af retsakter udstedt af EU; EU-Domstolens afgørelse lægges herefter til grund for retssagens afgørelse ved den nationale domstol.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.