Faktaboks

Ludvig Bramsen

Ludvig Ernst Bramsen

Født
9. september 1847
Død
20. juni 1914

Ludvig Bramsen var en dansk forsikringsmand og politiker. Bramsen blev i 1865 ansat i Nye Danske Brandforsikringsselskab, som hans far havde stiftet året før. Han interesserede sig især for arbejderbeskyttelse og for ubemidledes forsikringsbeskyttelse. Ved faderens død i 1886 blev han selskabets direktør.

I 1899 modtog Bramsen Københavns Universitets guldmedalje for afhandlingen Englands og Tysklands Lovgivning for Arbejdere i Industri og Haandværk. Han repræsenterede i perioden 1892-1898 partiet Højres Ålborg-kreds i Folketinget, var indenrigsminister i ministerierne Hørring i 1899-1900 og Sehested i 1900-1901 og var fra 1906 medlem af Landstinget.

I årene 1904-1913 udgav Bramsen Médaillier Napoléon le Grand, en fortegnelse i tre bind over de medaljer, som Napoleon lod udføre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig