Nordisk Livsforsikrings-Akts. Hafnia, første private danske livsforsikringsselskab, stiftet 1872; senere udviklede det sig til en af landets største forsikringskoncerner inden for både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bl.a. ved sammenlægning i 1972 med Haand i Haand-koncernen.

I 1984 stiftedes moderselskabet Hafnia Invest, det senere Hafnia Holding, der i de følgende år udvidede forsikringsaktiviteterne og påbegyndte bankvirksomhed og en række andre erhvervsmæssige aktiviteter. Hafnia Holding gik i betalingsstandsning i 1992, bl.a. som følge af mislykkede forsøg på overtagelse af andre forsikringsselskaber, og koncernens forsikringsselskaber blev året efter overtaget af Codan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig