• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

flagning

Oprindelig forfatter NGB Seneste forfatter Redaktionen

Flagning. Forholdet mellem flag og flagstang.

Flagning. Forholdet mellem flag og flagstang.

flagning, visning af flag. I Danmark fastsætter Justitsministeriet officielle flagdage, som følges af offentlige myndigheder. Private har ikke pligt til at flage på disse dage, men kan i øvrigt flage efter eget ønske inden for de gældende regler.

Flaget må hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8, og det skal nedhales ved solnedgang; en vimpel kan dog være hejst døgnet rundt. Som udtryk for sorg flages der på halv stang; forinden skal flaget dog først kortvarigt hejses til tops, og det samme gælder ved nedhaling fra halv stang. Ved dødsfald og på langfredag skal flaget forblive på halv stang til solnedgang, ved bisættelse hejses det på hel stang efter ceremonien.

Dannebrog skal behandles med værdighed. Med undtagelse af de øvrige nordiske landes flag samt FN- og EU-flaget må der ikke uden tilladelse fra politiet flages med fremmede flag; ved sportsstævner o.l. gælder særlige regler.

Annonce

På en fritstående, lodret flagstang bør flagets højde almindeligvis være 1 /5 af stangens (normalflag), mens højden kan være 1/3-1/2 af længden på en vandret- eller skråtstillet stang, fx på en bygning.

1. januarnytårsdag
5. februarkronprinsesse Mary
6. februarprinsesse Marie
9. aprilDanmarks besættelse1
16. aprildronning Margrethe 2.
29. aprilprinsesse Benedikte
5. majDanmarks befrielse
26. majkronprins Frederik
5. junigrundlovsdag
7. juniprins Joachim
11. juniprins Henrik
15. junivaldemarsdag og genforeningsdag 1920
21. juniGrønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag
29. juliFærøernes nationale festdag. Der flages med det færøske flag
5. septemberDanmarks udsendte
kirkeårets officielle flagdage
25. decemberjuledag
langfredag2
påskedag3
Kristi himmelfartsdag3
pinsedag3
militære flagdage, bl.a.
2. februarKampen ved Mysunde 1864
11. februarStormen på København 1659
2. aprilSlaget på Reden 1801
18. aprilSlaget ved Dybbøl 1864
9. majKampen ved Helgoland 1864
1. juliSlaget i Køge Bugt 1677
6. juliSlaget ved Fredericia 1849
25. juliSlaget ved Isted 1850
4. oktoberStormen på Frederiksstad 1850
officiøse flagdage
1. majarbejdernes internationale demonstrations- og festdag
24. oktoberFN-dag, FN-pagtens ikraft­træden 1945
1 Flagning på halv stang til kl. 12, derefter på hel stang.
2 Forskydelig helligdag. Flagning på halv stang. Hvis dagen falder sammen med en anden officiel flagdag, flages på halv.
3 Forskydelig helligdag.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils G. Bartholdy: flagning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76719