.

Iran – nationalflag, Flaget blev antaget i 1980 efter revolutionen året før. Grønt-hvidt-rødt flag har været kendt i Iran siden 1700-t., og trikoloremønstret går tilbage til forfatningen af 1907. Den arabiske inskription omkring den hvide stribe lyder "Gud er stor", i alt 22 gange. I midten ses det nye statsemblem, hvis grundelement er en stærkt stiliseret gengivelse af ordet Allah.

Det tidligere nationalflag udgjorde de samme farvekombinationer, hvor der i midten var placeret en løve med sværd med en solopgang i baggrunden, deraf navnet "shir-e khorshid". Det nuværende flag står i stærk kontrast med det tidligere, da det nuværende har en islamisk betydning, hvorimod det tidligere var persisk.

Læs mere om Iran.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig