diskotek

Diskotek, (af gr. diskos 'skive' og -thek), danserestaurant eller -klub, hvor der spilles musik. Betegnelsen blev første gang anvendt i Frankrig, hvor man i 1950'erne begyndte at indrette danselokaler udelukkende med afspilning af grammofonmusik (discothèques). Herfra bredte fænomenet sig i 1960'erne til det øvrige Europa og USA. Karakteristisk for 1960'ernes diskoteksstil var bl.a. go-go-danserinder, spejle, stroboskoplys og farvede spotlights. Det første annoncerede diskotek i Danmark var Geels Kro ved Holte nord for København (1966), og senere fulgte bl.a. (i København) Pussycat og Club 6. I 1970'erne fik diskoteksstilen stor udbredelse i Danmark gennem etablissementet Diskotek Tordenskjold, der fik aflæggere i hele landet. Filmen Saturday Night Fever (1977, instrueret af John Badham) stabiliserede diskotekernes popularitet, og man udbyggede i den efterfølgende periode dansegulvets størrelse og højtalerkapaciteten, øgede antallet af lyseffekter og udstyrede stederne som glamourøse natklubber. Siden 1990'erne har man i stadig højere grad søgt at målrette diskotekerne efter bestemte publikumsgrupper med differentieret musikudbud, fx 1960'er-musik, dance, hip-hop og techno.

Diskotek er endvidere betegnelse for en pladesamling. Se også mediatek.

Discjockey

Discjockey, DJ eller Deejay er en tilrettelægger af musik i radio og på diskoteker. Betegnelsen blev populær i 1930'erne. I 1950'erne fik discjockeyen en nøgleposition på de amerikanske radiostationer, da man overvejende begyndte at udsende grammofonmusik i stedet for musiktransmissioner. Discjockeyen fik således en stor betydning for lanceringen af rock'n'roll-musikken. Den voksende konkurrence mellem de mange lokale radiostationer var medvirkende til, at discjockeyerne udviklede en personlig stil, ofte som hurtigtsnakkende pladevendere.

I Danmark slog denne stil igennem i Danmarks Radio (P3) i programmet Efter skoletid (1962) ved Jørgen Mylius. I 1970'erne blev diskotekerne et vigtigt forum for discjockeyen. Dansemusikken blev afspillet nonstop, og numrene introduceret i en suggererende stil. Blandt hip-hop- og rapmusikkens udøvere (crews) i 1980'erne blev discjockeyen brugt som en aktiv, udøvende medspiller. Se også house og techno.

Discomusik

Discomusik er musik, der bl.a. er beregnet til brug på diskoteker. Stilen opstod i 1970'erne og byggede på et fundament af soulmusik (bl.a. motown), funk og pop. Karakteristisk for den såkaldte disco-sound var den oktaverede ottendedels basfigur, stortrommens markering af alle fire slag i takten og brugen af synthesizer, trommemaskine og håndklap. Undertiden blev pladerne udsendt med angivelse af "bpm" (beats per minute, dvs. slag pr. minut) og i særlige udvidede versioner på maxi-singler (dansemix).

Musikken blev skabt i pladestudiet, og dette betød, at produceren fik en stor rolle i forbindelse med udformningen af en gruppes sound. I Europa udviklede man den såkaldte "Euro-" (eller "München"-disco). Her var produceren Giorgio Moroder (f. 1940) et hovednavn. Han lancerede bl.a. Donna Summer (f. 1948) med Love to Love You Baby (1975) og Boney M. med Rivers of Babylon (1978). Den amerikanske discomusik var mere differentieret i sit udtryk, og vidt forskellige kunstnere som Barry White (f. 1944) og gruppen Earth, Wind and Fire fik succes i genren. I denne form fik discomusikken et stort internationalt gennembrud med filmen Saturday Night Fever (1977), der præsenterede et soundtrack, hvor hovedparten af sangene var skrevet og indspillet af The Bee Gees.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig