Borgerlighed, dvs. det, der kendetegner en borger, i dagligsproget anvendt om samfundsbevarende, konventionel mentalitet og levevis.

Inden for samfundsvidenskaberne har begrebet i teoretisk sammenhæng været anvendt forskelligt: som en politisk-økonomisk karakteristik af en ny besiddende samfundsklasse, se Karl Marx; som en asketisk, rationel idealtype under kapitalismens fremkomst, se Max Weber; som betegnelse for en særlig meningsdannende offentlighed bestående af veluddannede individualister, se Jürgen Habermas.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig