Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kulturcenter

Oprindelige forfattere Otto og SH-L Seneste forfatter Redaktionen

kulturcenter, kulturhus, beboerhus, medborgerhus, aktivitetshus, kommunale huse med musikscene, teater, biograf, udstillingsrum og evt. bogcafé, som i 1980'ernes og 1990'ernes løb er blevet et almindeligt indslag i bybilledet i Danmark. De historiske rødder for kulturhusenes funktioner er borgerskabets kaffehuse, saloner og klubber i 1800-t.s storbyer, snarere end det er forsamlingshuse på landet. Efter inspiration fra 1950'ernes franske kulturhuse, Maisons de Culture, udarbejdede den socialdemokratiske kulturminister Bodil Koch i 1964 et lovforslag om "Kulturhuse i Danmark", som imidlertid ikke blev fremsat med henvisning til, at det var for elitært. Denne opfattelse hænger også ved de senere kulturhuse og kulturcentre, der planlægges i centerbebyggelser og som lokale kulturpolitiske attraktioner.

Netop det planlagte er i modstrid med idégrundlaget for 1970'ernes aktivitetshuse, beboerhuse, kvindehuse og ungdomshuse, der blev skabt ud fra folkelige visioner om nye lokale fællesskaber. Den første virkeliggørelse var Huset i det indre København i 1970. Den tidlige bevægelse fik ofte husly i tomme bygninger, der nyindrettedes med værksteder, mødelokaler og aktivitetsrum. Disse huse fik stor udbredelse i 1980'erne som ramme om en række selvforvaltede projekter, der hentede støtte i diverse statslige udviklingsprogrammer for folkeoplysning og socialt arbejde. Mange kom siden på det kommunale budget, ofte under navnet Medborgerhus. Således kan 1990'ernes kommunale kulturhuse ses som en forlængelse af denne udvikling, men hyppigt lægges der af den "gamle" bevægelse ideologisk afstand til Kulturhuse (med stort K), idet de kritiseres for at tildele brugerne en passiv rolle som tilskuere.

Skolen som lokalt kulturcenter

Fra slutningen af 1980'erne fik tankerne om skolen som lokalt kulturcenter stadig større vægt, og med Folkeskoleloven af 1993 blev kulturcenteraktiviteter en del af folkeskolens virksomhed. Folkeskolen kan således i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere danne ramme om lokale arrangementer af kulturel art.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Otto, Signe Holm-Larsen: kulturcenter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112096