Museum of Natural History, American Museum of Natural History, naturhistorisk museum i New York, grundlagt 1869. Samlingerne omfatter mere end 30 mio. genstande, alt fra fossiler af dinosaurer, præcolumbiansk kunst til afrikanske åndemageres dragter. Udstillingerne genskaber udviklingsprocessen fra livets opståen på Jorden og belyser dens mange forskellige livsformer og kulturer. Museet driver bl.a. forskning inden for antropologi, astronomi, botanik, mineralogi og ornitologi.