Faktaboks

Oscar Lewis
Født
25. december 1914
Død
16. december 1970

Oscar Lewis var en amerikansk antropolog. Fra 1948 var han var professor ved University of Illinois.

Han blev berømt for sine studier af mexicanske bønder og byfolk samt puertoricanske indvandrere i New York. Han skabte begrebet fattigdomskultur, som han mente især var karakteriseret ved en bestemt livsform, der i sig selv virkede hæmmende for social ændring og mobilitet. Kritikere har ment, at disse kulturelle træk snarere var konsekvenser af fattigdommen end årsager til den.

Kendt af hans værker er bl.a. Children of Sanchez: Autobiography of a Mexican Family (1961, på dansk 1963) og Pedro Martinez: A Mexican Peasant and His Family (1964).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig