Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marcel Mauss

Oprindelig forfatter Liep Seneste forfatter Redaktionen

Marcel Mauss, 1872-1950, fransk sociolog og antropolog. Mauss var nevø og elev af Émile Durkheim. Han var med i kredsen omkring tidsskriftet l'Année sociologique og skrev sammen med bl.a. Durkheim om offeret, primitiv klassifikation og magi. Bedst kendt er hans essay om gaven fra 1924, hvori han hævder, at samfundsøkonomien forud for markedet byggede på udveksling af gaver. Gaven var et totalt fænomen, dvs. den havde både juridisk, religiøs og økonomisk betydning. Gaveudveksling formidlede fredelige forbindelser mellem grupper og var et vigtigt led i samfundsstrukturen. Gaven var nært forbundet med ejerens person, og derfor var det en æressag at give, at modtage og at gengælde gavmildt. Mauss, der var socialist, ville genindføre denne generøsitet i det moderne samfund, som han anså for præget af kold beregning.

Se også gaveudveksling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Liep: Marcel Mauss i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123122