Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Peder Steensby

Oprindelig forfatter RGil Seneste forfatter Redaktionen

Hans Peder Steensby, 1875-1920, dansk geograf og etnograf, professor i geografi ved Københavns Universitet fra 1911. Han interesserede sig mest for erhvervskulturernes tilpasning til naturforholdene, især eskimokulturens oprindelse og eskimoernes vandringsveje, men også læren om landskabsformer (geomorfologi) havde hans bevågenhed. Han var den første, der mente, at nordboernes Vinland lå ved Saint Lawrence River. Steensby skrev desuden om agerbrugets udviklingshistorie med eksempler fra Nordafrika.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Gilberg: Hans Peder Steensby i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164507