Faktaboks

Bjarne Stoklund
Født
17. januar 1928, Kolding
Død
3. maj 2013, Brede

Bjarne Stoklund var en dansk etnolog; museumsinspektør ved Frilandsmuseet 1958-1971 og professor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet 1971-1996.

I sin forskning arbejdede han især med byggeskik og levevilkår i langt historisk perspektiv, bl.a. i bøgerne Bondegård og byggeskik før 1850 (1969) og Det færøske hus i kulturhistorisk belysning (1996). I 2003 udkom Tingenes kulturhistorie.

Fra 1949 foretog han omfattende feltarbejder på Læsø, der dannede grundlag for et livslangt studium i øens gamle folkekultur. I 1986 udgav han Economy, Work, and Social Roles. Continuity and Change in the Danish Island Community of Læsø, c. 1200-1900 (1986). Tobindsværket Læsø Land. Økologi og kultur i et øsamfund 1550-1900 udkom posthumt i 2018.

Bjarne Stoklund var gift med runologen Marie Stoklund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig