Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

monetær union

Oprindelig forfatter SEHoJ Seneste forfatter Redaktionen

monetær union, vidtgående internationalt samarbejde om pengepolitik mellem lande, som har etableret en fælles valuta. Dannelsen af en monetær union sker ofte i flere faser. Først indføres forskellige begrænsninger i landenes mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik, fx forbud mod, at underskuddet på det offentlige budget overstiger en vis størrelse, og at alle hindringer for kapitalens frie bevægelighed over landegrænser fjernes. Landene koordinerer herefter i stigende grad deres penge- og valutakurspolitik, valutakurserne bliver faste, og en fælles valuta indføres. Ansvaret for at føre en fælles pengepolitik varetages af en fælles centralbank, som også fastlægger valutakurspolitikken i forhold til tredjelande. Se EU.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Erik Hougaard Jensen: monetær union i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127002