Interventionslagre er EU-lagre, som er et resultat af EU's landbrugspolitik. Ifølge denne politik er myndighederne i medlemslandene forpligtet til at opkøbe visse former for landbrugsvarer med henblik på oplagring, hvis markedsprisen er kommet under en på forhånd fastsat mindstepris. Meningen med interventionsordningerne var oprindelig, at der skulle sælges ud af lagrene i tilfælde af underforsyning internt i EU. Interventionsopkøbene har imidlertid været en mere eller mindre permanent foreteelse, og udsalget fra interventionslagrene er først og fremmest gået til lande uden for EU foruden til bl.a. sociale institutioner, som har fået fx oksekød til favørpris. Salg fra lagrene sker ofte til priser, der ligger væsentlig under opkøbsprisen, fordi kvaliteten af varerne er langt ringere ved udsalget end ved opkøbet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig