Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fiskekvote

Oprindelige forfattere OP og PNed Seneste forfatter Redaktionen

fiskekvote, andel af den samlede tilladte fangstmængde, på engelsk TAC, Total Allowable Catch, som er et vigtigt fiskeripolitisk instrument i EU og i internationale fiskeriaftaler. For næsten 200 fiske- og skaldyrbestande i det nordøstatlantiske område fastsætter EU en TAC på grundlag af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd. TAC'erne fordeles på de enkelte medlemslande ved hjælp af kvoter, som vedtages af EU-Rådet.

Fordelingen af fangsttilladelser imellem EU's medlemslande følger de fordelingsnøgler, som blev fastlagt i 1983 i forbindelse med vedtagelsen af EU's første fælles fiskeripolitik. Fordelingsnøglen er baseret på det historiske fiskeri, hensyn til særligt fiskeriafhængige områder og tab af fiskerirettigheder i tredjelandsfarvande. Kvoterne fastsættes i samarbejde med relevante lande uden for EU, bl.a. Norge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Poulsen, Peter Nedergaard: fiskekvote i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76432