Det nationale kompromis er et politisk kompromis, som blev indgået med henblik på at sikre fortsat dansk medlemskab af EU, efter at danskerne havde stemt nej til Maastrichttraktaten. Kompromiset blev hovedsagelig udformet af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF og fik efterfølgende tilslutning fra VK-regeringen, CD og Kristeligt Folkeparti. Det indeholdt fire forbehold og udmøntedes i Edinburghafgørelsen, som blev vedtaget ved en folkeafstemning 18.5.1993.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig