...
På Maastrichttraktatens 1. søjleområde har medlemslandene overladt lovgivende, administrative og dømmende beføjelser til Unionens institutioner. 1. søj...
Opbygning Medlemslandene fastlægger de grundlæggende regler for samarbejdet i Unionen. De bestemmer, på hvilke nye områder der skal samarbejdes, og fast...
har en anden karakter. Hovedparten af initiativerne tages her af medlemslandene. Kommissionen har i et vist omfang mulighed for at fremsætte forslag, men sa...
Som udgangspunkt var forbrugerpolitikken ikke underlagt EFs direkte regulering. Romtraktaten indeholdt således ingen direkte henvisninger til forbrugerpolit...
Beslutninger om EUs finanser træffes dels i en årlig budgetprocedure, dels i et politisk forlig om flerårige rammer for budgettet, en såkaldt interinsti...
Den oprindelige traktat om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF, fra 1957 var det formelle grundlag for samarbejdet om den økonomiske politik i EF....
EUs forhold til tredjelande kan illustreres med en præferencepyramide, hvori tredjelandene rangordnes efter, hvor fri en markedsadgang de har til EU. Øver...
Den monetære integration af Europa førte i 1990'erne til udviklingen af ØMUen og dermed til den fælles mønt, euroen. ØMUens baggrund I slutningen af 19...
Unionens målsætning, som er fælles for de tre søjler i samarbejdet, er ifølge EU-Traktaten at fremme afbalancerede og varige økonomiske og sociale fre...
Støtteordningerne er inddelt i to søjler. Første søjle udgøres af de fælles markedsordninger, der regulerer produktion og handel med landbrugsprodukte...
I maj 2000 fremsatte regeringen lovforslag om Danmarks deltagelse i den fælles valuta, euroen. Baggrunden var, at ØMUens tredje fase trådte i kraft i janu...
Den historiske baggrund Internationalt samarbejde før 1945 var baseret på mellemstatslige aftaler, som ikke indebar, at de deltagende lande afgav suveræn...
Udviklingen af Fællesskabet nåede et lavpunkt omkring 1982, men under det franske formandskab i 1984 kom der gang i integrationen. I 1985 fremlagde Kommiss...
Ud over de allerede nævnte makroøkonomiske fordele kan yderligere en række fordele nævnes. Fx bortfaldet af vekselomkostninger, som anslås til ca. 1/2%...
Med Maastrichttraktaten i 1992 indførtes regler om et nyt fænomen, unionsborgerskab, som havde været drøftet siden slutningen af 1970'erne. Unionsborgers...
Maastrichttraktaten indeholder fire konvergenskrav, som vedrører inflation, rente, valutakurs og offentlige finanser. Med hensyn til inflation kræves der,...
...
EFs forskningspolitik omfattede fra 1952 kun fælles forskning inden for kul- og stålområdet. I 1957 udvidedes forskningssamarbejdet med atomenergi og land...