Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ministerrådet

Oprindelig forfatter HeLin Seneste forfatter Redaktionen

Ministerrådet, EU-Rådet, Rådet, råd af repræsentanter for EU-medlemsstaternes regeringer, én for hver medlemsstat, som oftest en minister, evt. en stedfortræder for ministeren.

Ministerrådet er den vigtigste besluttende myndighed i Unionen og udsteder de vigtigste retsakter.

Rådet mødes som udgangspunkt en gang om måneden. Det kan sammensættes i ni forskellige rådsformationer med ministre for forskellige områder, alt efter hvad der er på dagsordenen. Når EU's økonomi- og finansministre mødes og drøfter økonomi og finanspolitik, betegnes Rådet ECOFIN.

Annonce

Rådet kan inden for rammerne af samarbejdet i Maastrichttraktatens 1. søjle træffe afgørelse med kvalificeret flertal. I denne situation tillægges medlemsstaternes stemmer forskellig vægt; vægtningen tilgodeser de små lande.

Ved Lissabontraktaten blev det slået fast, at afgørelser i Rådet skal træffes med kvalificeret flertal, medmindre traktaterne udtrykkeligt fastsætter andet. Se også og EU.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Lindegaard: Ministerrådet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125975