Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martin Bangemann

Oprindelige forfattere PeOEhr og PNed Seneste forfatter Redaktionen

Martin Bangemann, f. 1934, tysk jurist, politiker og EU-kommissær. Bangemann var medlem af Forbundsdagen 1972-80 og 1987-88 og medlem af Europa-Parlamentet 1979-84. I 1984 blev han økonomiminister og året efter formand for sit parti, FDP; begge poster beholdt han indtil 1988.

Derefter blev han næstformand i EU-Kommissionen 1989-93 med ansvar for det indre marked og industri og 1993-99 medlem af EU-Kommissionen med ansvar for industri, informationsteknologi og telekommunikationsrundens handelsaftale og for oprettelsen af den nye Verdenshandelsorganisation, WTO. Bangemann blev herefter chef for den spanske telekoncern Telefónica de España SA.

Bangemanns meget integrationsvenlige synspunkter har ofte været tema i den danske EU-debat, fx i forbindelse med unionsafstemningerne i 1992 og 1993 samt i forbindelse med løbende debatter om liberalisering af telemarkedet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Øhrgaard, Peter Nedergaard: Martin Bangemann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43821