Luxembourgforliget er en politisk aftale om vetoret. Den blev indgået i EF i 1966. Baggrunden for aftalen var fransk modstand mod overgang til flertalsafgørelser i Ministerrådet.

Efter Luxembourgforligets ordlyd tilstræbes der enstemmighed mellem medlemsstaterne, "når meget vigtige interesser står på spil", hvilket Frankrig dog udlagde som en vetoret. Forliget er alene en politisk aftale og altså ikke juridisk bindende, men hidtil har et kvalificeret mindretal af medlemsstater sikret, at vetoretten i de fleste tilfælde respekteres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig