IST, EU-forsknings- og udviklingsprogram iværksat under det såkaldte 5. Rammeprogram 1998-2002. IST efterfølger og bygger videre på de tidligere programmer Esprit, ACTS (Advanced Communications Technologies and Services) og Telematics Applications Programmes. Programmets formål er at realisere muligheder og fordele ved informationssamfundet i medlemslandene. IST planlægges videreført i det efterfølgende 6. Rammeprogram.