Genscher-Colombo-planen er en plan om integration og samarbejde i EU. Det var den tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher og den italienske udenrigsminister Emilio Colombo, der udarbejdede planens forslag om, at det europæiske samarbejde skulle gå i retning af en europæisk union. Den tyske og den italienske regering fremlagde i 1981 planen for Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Faktaboks

Også kendt som

Bonn-Rom-initiativet

det tysk-italienske initiativ

Efter en forbeholden modtagelse og adskillige ændringer blev forslaget i juni 1983 underskrevet af EU's udenrigsministre som en politisk hensigtserklæring. Genscher-Colombo-planen kan ses som et af forstadierne til Den Europæiske Fælles Akt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig