EU's ligestillingspolitik

Den eneste traktatbestemmelse om ligestilling mellem mænd og kvinder er EF-Traktatens art. 141 (tidligere art. 119) om ligeløn. Herudover findes en række direktiver om ligestilling, nemlig ligelønsdirektivet fra 1975, rammedirektiverne om ligebehandling fra 1976 og om ligebehandling med hensyn til social sikring fra 1978 samt direktivet om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Endvidere er der vedtaget et direktiv om ligebehandling i selvstændige erhverv foruden graviditetsdirektivet, som handler om foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, eller som lige har født.

Amsterdamtraktaten udvidede det begrænsede anvendelsesområde for art. 141 (der udelukkende vedrører lige løn) ved at indføje "fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder" i art. 2 i EF-traktaten, hvori Fællesskabets opgaver opremses.

EU's Charter om grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget i december 2000 og var en integreret del af forslag til traktat om forfatning for EU, omfatter et kapitel med titlen "Ligestilling", (art. 20-26), hvori beskrives principperne for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er også anført, at "der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn." Chartret omfatter desuden grundlæggende principper om alle borgeres lighed for loven (art. 20) samt princippet om ligestilling af handicappede (art. 26).

Derudover vedtog Kommissionen en meddelelse med angivelse af retningslinjerne for en fællesskabsstrategi (2000-2005) for ligestilling mellem kvinder og mænd. Den har til formål, at der udarbejdes et arbejdsprogram, inden for rammerne af hvilket alle EU's aktiviteter kan bidrage til, at man når målet vedrørende fjernelse af forskelsbehandling og fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd.

Ligebehandlingsdirektivet fra 1976 har haft stor betydning. EF-Domstolens opfølgning af direktivet har bevirket, at der inden for visse områder er indført omvendt bevisbyrde, dvs. at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelse af en kvinde, der er gravid eller på barselsorlov, ikke er sket med begrundelse i disse forhold.

Også pensions- og forsikringsspørgsmål indtager en fremtrædende rolle. EF-Domstolen har fastslået, at Traktatens bestemmelse om ligestilling også gælder på pensionsområdet.

Ud over direktiverne er der vedtaget henstillinger og resolutioner mm. vedr. kvinder og ligestilling, fx resolutionen om beskyttelse af kvinders og mænds værdighed på arbejdspladsen fra 1990, den såkaldte sexchikane-resolution, samt Ministerrådets henstilling om børnepasning fra 1992.

Ligestillingsprincipper har også gjort sig gældende på mere uformel vis i EU. Fx stillede José Manuel Barroso krav til kønsfordelingen blandt de kandidater til kommissærposterne, som medlemslandene udpegede ved hans indtræden som formand for EU-Kommissionen i 2004.