EU. The European Union Youth Orchestra blev oprettet i 1976. Orkestret, der turnerer i påske- og sommerperioden, har 140 medlemmer mellem 14 og 23 år; de vælges hvert år blandt kandidater fra alle EU-landene.

.

Med Maastrichttraktaten fra 1993 blev der skabt grundlag for samarbejde på kulturområdets ikke-kommercielle felter. Indtil da havde fællesskabskompetencen været begrænset til markedsmæssige sider af kulturen som copyright, salg og distribution af film og fjernsynsprogrammer samt eksport og import af kunstgenstande.

Forud for 1992 havde kulturministrene i en årrække regelmæssigt afholdt møder. Det førte til adskillige europæiske kulturelle arrangementer, fx fra 1985 udnævnelse af en by i et af medlemslandene til årets "kulturby" og dannelse af det Europæiske Ungdomsorkester i forbindelse med Det Europæiske Musikår. Andre eksempler er europæiske priser i litteratur, musik, arkitektur og litterær oversættelse.

Kulturpolitik og -programmer

Initiativet til at give kulturen sit eget kapitel i EU-traktaten kom i første række fra Danmark, som ønskede en aktiv EU-kulturpolitik samt en traktatfæstelse af retten til at yde statsstøtte til kulturformål.

Siden 1990 er der vedtaget flere forskellige programmer, fx Kalejdoskop-programmet (til støtte for kunstneriske og kulturelle arrangementer med en europæisk dimension), Ariane-programmet (til støtte for bøger og læsning) og Raphael-programmet (til støtte for restaurering og bevarelse af kulturarven).

Derudover har EU støttet medlemslandenes kulturbyprojekt, der siden 1985 har været en årlig tilbagevendende begivenhed. For at sikre sammenhæng i de initiativer, der tages af EU, var et rammeprogram med titlen "Kultur 2000" blevet vedtaget, der skulle dække perioden 2000-04. Parallelt hermed afvikles der andre aktioner med kulturpolitisk indhold inden for rammerne af EU's øvrige politik og regional- og socialpolitik, fx støtte til skabende kunstnere og udvikling af en europæisk kulturindustri.

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet begrænser EU-traktaten Unionens rolle til at være et supplement og en støtte til medlemslandenes indsats og samarbejde. Der er således ikke tale om en særlig europæisk kulturpolitik ved siden af medlemslandenes. Det fastslås også udtrykkeligt, at Unionen ikke kan harmonisere landenes lovgivning på kulturområdet. Beslutninger vedrørende kulturpolitik kræver enstemmighed og foregår inden for reglen om EU-Parlamentets medbeslutningsret.

Fællesskabets indsats sigter på forbedring af kendskab til og formidling af de europæiske folkeslags kultur og historie, bevarelse af kulturarv af europæisk betydning, øgede ikke-kommercielle udvekslinger samt støtte til kunstneriske og litterære frembringelser, herunder audio-visuelle værker.

Fællesskabet skal også tage hensyn til kulturelle aspekter i indsatsen inden for andre traktatbestemmelser. Der kan således indgå kulturpolitiske projekter i fx forsknings- og uddannelsespolitik. Omvendt må projekter fx vedr. regionaludvikling ikke stride mod de kulturpolitiske målsætninger. Fællesskabet skal desuden fremme samarbejdet med såvel tredjelande som internationale organisationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig