I 2016 vedtog EU en global strategi for EU's ageren udadtil. Den var baseret på et nyt trusselsbillede. Strategien lægger vægt på forsvaret for demokrati og den regelbaserede verdensorden og understreger behovet for samtænkning på tværs af EU’s politikområder. Den søger at forsvare EU-medlemslandenes fælles interesser og principper, fx i forhold til konfliktløsninger eller over for terrorisme. Det forværrede forhold til Rusland har yderligere medført et tættere konkret samarbejde mellem EU og NATO.

Faktaboks

Også kendt som

Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

FUSP

Det ligger i strategien, at EU's strategiske autonomi skal styrkes, at forsvarspolitikken defineres bredere og bl.a. inddrager industri, forskning og transport, samt at EU-Kommissionens rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken styrkes, og der indføres flertalsafgørelser ved beslutninger om EU's positioner vedrørende menneskerettigheder i multilaterale fora, ved sankioner og civile EU-missioner. EU-Kommissionen har yderligere taget initiativ til oprettelse af PESCO (Det Permanent Strukturerede Samarbejde) og Kommissionens Forsvarsfond, der begge har som mål at styrke forsvarskapaciteten.

Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) ændrer sig løbende og tager mere og mere form. Siden 2016 er FUSP blevet gentænkt og styrket både institutionelt og i internationale fora uden for EU. Udvidelsen af de forsvarspolitiske målsætninger indebærer et samspil med elementer fra EU's indre marked og overstatslige institutioner, især EU-Kommissionen. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke fuldt ud i denne proces.

FUSP spillede en vis rolle under konflikterne i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne, blandt andet i form af en fredsplan fremsat sammen med FN, sanktioner og genopbygningen efter krigene.

EU's ministerråd har ofte formået at opnå enstemmighed selv i svære sager som fx sanktionerne over for Rusland i forbindelse med konflikten i det østlige Ukraine og Ruslands annektering af Krim i 2014. Men der er også tilfælde af, at kravet om enstemmighed blokerer eller forsinker beslutninger, fx har Grækenland og Ungarn blokeret for kritik af menneskerettighedssituationen i Kina.

EU har gennemført en række militære operationer og missioner, som Danmark ikke har kunnet deltage i på grund af forsvarsforbeholdet. Det drejer sig fx om aktioner mod pirateri ved Somalia, flådeoperationer som en del af indsatsen mod illegal migration, og missioner til opbygning af forsvaret i Den Centralafrikanske Republik og Somalia.

Hensigter med fælles politik

EU's fælles politik på udenrigs- og sikkerhedsområdet blev indført med Maastrichttraktaten fra 1993. Det betyder, at EU kan vedtage en fælles holdning, fælles strategi og fælles handlinger på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Målet er meget bredt formuleret og omfatter styrkelse af fred og international sikkerhed, og konsolidering og udvikling af demokrati og menneskerettigheder i hele verden. FUSP er et mellemstatsligt samarbejde og erstatter Det Europæiske Politiske Samarbejde (EPS).

Sikkerheds- og udenrigspolitiske motiver har helt fra begyndelsen været en del af den europæiske integration. Samtidig er udenrigs- og sikkerhedspolitikken også det område af EU-samarbejdet, hvor den mellemstatslige position i alle årene har stået stærkest, og den føderalistiske holdning har stået svagest.

Historisk

Den Europæiske Kul- og Stålunion, der trådte i kraft i 1952, hvilede på tanken om at knytte de europæiske sværindustrier så tæt sammen, at krig mellem landene blev forhindret. Samtidig søgte de seks oprindelige medlemslande at skabe et overnationalt udenrigs- og forsvarspolitisk samarbejde med Det Europæiske Forsvarsfællesskab (Europahæren, EDC) og et dertil knyttet Europæisk Politisk Fællesskab. Planen blev forkastet af den franske nationalforsamling i 1954. Årsagen til de franske parlamentarikeres modstand var, at EDC anfægtede den nationale suverænitet på et sensitivt område. Både Romtraktaten og Euratom hvilede dog også på den tanke, at samarbejdet skulle fremme en vedvarende fred i Europa.

Frankrig søgte med Fouchetplanen i 1961-62 at styrke det udenrigspolitiske samarbejde mellem EF-landene. Den var opkaldt efter den franske politiker og ambassadør Christian Fouchet. Planen stødte på modstand, fordi den var tænkt til at skulle modvirke de overnationale tendenser i EF.

EPS

Først i 1970 blev EF-landene enighed om at oprette EPS, Det Europæiske Politiske Samarbejde, et uformelt mellemstatsligt samarbejde, der primært sigtede mod udveksling af information og en vis koordination af landenes udenrigspolitiske holdninger, således at de efterhånden kunne tale "med én stemme" udadtil. EPS blev gradvist udbygget, men uden for de traktatmæssige rammer og fællesskabets almindelige struktur.

Et afgørende skridt i institutionaliseringen af EPC blev taget med Den Europæiske Fælles Akt, EF-pakken, fra 1987, hvor samarbejdet blev traktatfæstet. Dermed blev EPS knyttet tættere til samarbejdet i det daværende EF. Samarbejdet i EPS gav sig først og fremmest udslag i nedsættelse af ekspertgrupper og fælles udtalelser om forskellige udenrigspolitiske emner.

FUSP

Som følge af Maastrichttraktaten fra 1993 blev EPS erstattet af den Fælles Udenrigs- og Forsvarspolitik, FUSP. Samarbejdet blev samtidig strammet indholdsmæssigt og organisatorisk. FUSP dækker alle sikkerhedsaspekter, herunder også de militære, som ikke indgik i EPS. Desuden dækkede de udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter i regi af EU herefter også såkaldte "fælles aktioner" samt "udformningen på lang sigt af en fælles forsvarspolitik, som med tiden vil kunne føre til et fælles forsvar". Forsvarspolitikken blev henlagt til Den Vesteuropæiske Union, WEU, men tanken blev aldrig ført ud i livet.

Organisatorisk fik FUSP status som én af EU's tre søjler, den var baseret på enstemmighed og EU's formandskab havde førerpositionen, ikke Kommissionen. I 1999 fik EU en såkaldt udenrigsrepræsentant, der alene repræsenterede Rådet. Med Lissabontraktaten blev denne post slået sammen med kommissæren for udenrigsanliggender.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig