Ifølge Maastrichttraktaten skal EU sigte på at formindske udviklingsforskellene mellem regionerne samt forbedre de dårligst stillede områders situation.
Medlemslandene skal tage hensyn til disse målsætninger i deres økonomiske politik, og EU skal ved gennemførelse af politikken på andre områder, især det indre marked, tage hensyn til og bidrage til at gennemføre målsætningerne. EU's finansielle bidrag til de regionalpolitiske mål ydes via Den Europæiske Investeringsbank i første række gennem de tre strukturfonde, Regionalfonden, Socialfonden samt Garanti- og Udviklingsfonden for Landbrug.
Regionalpolitikken undergik en radikal ændring i slutningen af 1980'erne, efter at EU var blevet udvidet med Portugal og Spanien, hvilket betød en kraftig forøgelse af antallet af tilbagestående områder. Strukturfondenes årlige bevillinger blev forøget til det dobbelte på fem år. Samtidig fik Kommissionen det fulde ansvar for gennemførelsen af de regionalpolitiske programmer i samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder. Forøgelsen af bevillingerne var modstykket til gennemførelsen af det indre marked og en betingelse for, at medlemslande med store regionale problemer accepterede den øgede konkurrence, som var formålet med enhedsmarkedet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.