Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - 5. Den fælles landbrugspolitik

Oprindelig forfatter MLFN Seneste forfatter Redaktionen

Landbrugspolitikken var fra Fællesskabets begyndelse omfattet af Romtraktaten. Depressionen i 1930'erne og manglen på fødevarer i kølvandet på verdenskrigene stod i 1957 endnu stærkt i erindringen; det fik stor betydning for formuleringen af formålsbestemmelserne på landbrugsområdet. Som udgangspunkt har den fælles landbrugspolitik haft til formål at øge landbrugsproduktionen, sikre rimelige indkomstforhold i landbruget samt sikre en stabil fødevareproduktion til rimelige priser. Bestemmelserne er ikke ændret siden, men fokus i den fælles landbrugspolitik har gradvis bevæget sig bort fra forsyningssikkerhed og produktion af basisfødevarer.

Den fælles landbrugspolitik sigter i dag på at give landmændene en rimelig levestandard og forbrugerne kvalitetsfødevarer til rimelige priser samt på at bevare landdistrikternes natur og kulturværdier. Politikken er løbende blevet ændret for at efterkomme samfundets skiftende behov, og hovedvægten i den fælles landbrugspolitik ligger nu på direkte støtte til landmændene som den bedste måde, hvorpå man kan sikre øget fødevaresikkerhed og -kvalitet, miljømæssig bæredygtig produktion og levedygtige landbosamfund.

Landbrugspolitikken blev oprindelig bygget på tre principper: markedsenhed, dvs. fri bevægelighed for landbrugsvarer mellem EU-landene, fællesmarkedspræference, dvs. beskyttelse af EUs egen landbrugsproduktion mod konkurrence udefra ved hjælp af fx importafgifter, og fælles finansiering, dvs. afholdelse af udgifterne til landbrugspolitikken over EUs budget. Den fælles landbrugspolitik fik hermed et protektionistisk tilsnit, og der blev fastsat fælles priser på et niveau, som lå væsentligt over verdensmarkedspriserne.

Annonce

Også principperne forvaltes i dag anderledes, fx følger priserne for en lang række varer priserne på verdensmarkedsplan, og endvidere er der i flere støtteordninger åbnet op for/forudsat medfinansiering fra medlemsstaten. Udgiftsmæssigt tegnede den fælles landbrugspolitik sig tidligere for to tredjedele af det samlede EU-budget. I dag tegner den sig for under halvdelen, og den andel vil falde til blot en tredjedel inden for de kommende ti år. Og mens udgifterne falder, udvides rammerne konstant som følge af indførelsen af en omfattende landdistriktsudviklingspolitik, som støtter diversificering, omstrukturering og udvikling af landdistrikter i hele EU.

Den fælles landbrugspolitik og omverdenen

EU er verdens største fødevareimportør og det største marked for fødevarer fra den tredje verden. Samhandelen med tredjelande vedr. landbrugsprodukter er – i det omfang den er reguleret – reguleret ved importafgifter, eksportstøtte (eksportrestitutioner), eksportafgifter samt importtilskud.

Hvor EU-priserne er højere end priserne på verdensmarkedet, hvilket er tilfældet for langt de fleste landbrugsprodukter, kan varer, der importeres ind i EU, være pålagt en importafgift. Når det drejer sig om eksport af EU-varer, der har en højere pris end på verdensmarkedsplan, anvendes der eksportstøtte. Disse eksportrestitutioner kan fastsættes med forskellige beløb, gældende for forskellige tredjelande.

På grund af de betydelige prisudsving på verdensmarkedet kan det tænkes, at EUs prisniveau er lavere end niveauet på verdensmarkedet. Der kan derfor være tilfælde, hvor EU-priserne skal bringes op på verdensmarkedsprisniveau. I disse situationer kan der være grundlag for at indføre ordninger med eksportafgifter og importtilskud.

Med reformerne af den fælles landbrugspolitik er landbrugsstøtten i høj grad blevet gjort uafhængig af produktionen. Det forhold, at støtten er flyttet fra produktionen til landmændene, er med til at udvikle en mere fair verdenshandel, fordi når støtten ydes til de landmænd, som trænger mest til den, er der mindre risiko for, at EUs støtte til eksport af overskydende produktion fordrejer handelen. Ændringerne har også forberedt EU på forhandlingerne om liberalisering af den internationale handel i WTO-regi i den såkaldte Doha-runde; her er EU gået med til senest i 2013 fuldstændig at afvikle sin eksportstøtte.

Resultater, kritik og konflikter

Den fælles landbrugspolitik har på mange områder vist klare resultater. Landbrugsstøtten er gennem de sidste reformer blevet mere gearet til forbrugernes ønsker og til offentlighedens prioriteringer. I modsætning til den politik, som oprindelig tilbød subsidier i forhold til de mængder, der blev produceret, afhænger støtten nu af, om landmændene opfylder de krav til kvalitet, miljø og fødevaresikkerhed, som prioriteres højt af den europæiske offentlighed. Landbrugsproduktionen er herved blevet mere markedsorienteret, og der produceres nu i højere grad i forhold til efterspørgslen på markedet. Ved at fjerne incitamenterne til overproduktion har reformerne også gjort den fælles landbrugspolitik mindre handelsforvridende og bedre i stand til at tage hensyn til behovene i udviklingslandene.

Forbrugerne og skatteyderne i EU stiller andre krav i begyndelsen af 2000-t., end da den fælles landbrugspolitik blev iværksat. 91% af EUs borgere mener, at det er en hovedopgave for den fælles landbrugspolitik at kunne garantere sikre fødevarer; 89% betragter miljøbeskyttelse som en anden central opgave. Den særlige Eurobarometer meningsmåling "EU-borgerne og den fælles landbrugspolitik" viser, at de fleste EU-borgere har en positiv holdning til den fælles landbrugspolitik, idet danskerne dog i forhold til resten af EU fremstår som utilfredse med specifikke aspekter. På spørgsmålet, om hvem den fælles landbrugspolitik tilgodeser mest, forbrugere eller landmænd, mener hver tredje dansker, at den favoriserer landmændene mest. Der er ligeledes betydelig flere danskere, der mener, at den fælles landbrugspolitik ikke varetager sin opgave godt nok mht. at beskytte miljøet og landbrugsdyrene, at fremme økologisk produktion eller sikre, at landbrugsprodukterne er sunde og sikre.

Læs mere om Landbrugsreformerne og om EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marie Louise Flach de Neergaard: EU - 5. Den fælles landbrugspolitik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72769