Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - 4. Budgettet - Udgifter

Oprindelig forfatter MEsp Seneste forfatter Redaktionen

EU råder over sit eget budget, som for 2004 er på ca. 743 mia. euro, hvilket svarer til ca. 1,2% af EU-landenes samlede BNP.

Oprindelig eksisterede separate budgetter for EKSF, EØF og EURATOM, men fra 1970 har der været opstillet et enhedsbudget. Nogle få aktiviteter gennemføres imidlertid uden for det almindelige budget. Det drejer sig om EKSFs aktionsbudget, der vedrører kul- og stålindustrien og finansieres af afgifter herfra, Den Europæiske Udviklingsfond, der yder udviklingsbistand til den tredje verden, samt en række specifikke udlåns- og garantiordninger af nationaløkonomisk karakter. Desuden besluttes det for hver enkelt aktion inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til 3. søjle i Maastrichttraktaten, om udgifterne skal dækkes af EUs budget eller helt eller delvist ved særskilte bidrag fra medlemslandene.

Budgettet er etårigt, følger kalenderåret og opstilles i euro. Aktiviteter, som strækker sig over flere år, kan imidlertid gennemføres med brug af forpligtelsesbevillinger, der udtrykker en juridisk forpligtelse for EU til at afholde en udgift enten i det budgetår, som forpligtelsen indgås i, eller i et senere år. EUs budget for 2004 var på ca. 830 mia. euro i forpligtelsesbevillinger. Betalingsbevillinger er på den anden side bevillinger til den faktiske udbetaling. Til enhver udgift skal der således bevilges både en forpligtelsesbevilling og en betalingsbevilling enten i forskellige års budgetter (opdelte bevillinger) eller i samme års budget (ikke-opdelte bevillinger). EU-Kommissionen forvalter som EUs udøvende myndighed samtlige udgifter til aktiviteter, mens de øvrige EU-institutioner hver har et særskilt afsnit for deres administrative udgifter. Det Europæiske Råd indgik på sit møde den 15.-16. december 2005 en aftale om EUs budget for perioden 2007-13. Aftalen fastsætter de samlede forpligtelsesbevillinger til 862 mia. euro.

Annonce

Udgiftsfordeling i EUs budget 2006, mio. euro
BevillingerForpligtigelser% af samlede fpl.Betalinger% af samlede btl.
1. Landbrug51050,72042,1250991,02045,54
Landbrugsudgifter43279,72035,7143279,72038,65
Landdistrikter mv.7771,0006,417711,3006,89
2. Strukturforanstaltninger44555,00536,7635639,59931,83
Strukturfonde38522,92331,7932134,09928,70
Samhørighedsfonden6032,0824,983505,5003,13
3. Interne politikker9372,7147,738889,2187,94
4. Foranstaltninger udadtil5544,0004,575369,0504,80
5. Administration6656,3675,496656,3705,94
6. Reserver458,0000,38458,0000,41
Garantireserve229,0000,19229,0000,20
Reserver til nødhjælp229,0000,19229,0000,20
7. Førtiltrædelsesstrategi2480,6002,052892,8502,58
SAPARD300,0000,25610,2000,54
ISPA585,0000,48800,3000,71
PHARE977,3000,811210,4501,08
Tyrkiet479,5000,40216,4000,19
Tyrkisk-cypriotiske samfund138,8000,1155,5000,05
8. Kompensationer1073,5000,891073,5000,96
Bevillinger i alt121190,909100,00111969,607100
Bevillinger i procent af BNI1,09 1,01

EU. Udviklingen i EUs samlede udgifter 1958-96 i mio. ECU (betalinger i løbende priser). Først fra 1966 er der bevilget udbetalinger i alle udgiftskategorier. Udgifter til landbrugspolitikken er langt det største enkeltområde, men disses andel af de samlede udgifter er faldet, specielt siden 1990.

EU. Udviklingen i EUs samlede udgifter 1958-96 i mio. ECU (betalinger i løbende priser). Først fra 1966 er der bevilget udbetalinger i alle udgiftskategorier. Udgifter til landbrugspolitikken er langt det største enkeltområde, men disses andel af de samlede udgifter er faldet, specielt siden 1990.

Landbrugspolitikken

har altid været dominerende i EUs finanser, da det i mange år reelt var den eneste politik, der blev gennemført af Fællesskabet. Formålet har især været at sikre en tilstrækkelig stor produktion af fødevarer; midlerne har været eksportstøtte og vareopkøb for at holde markedsprisen oppe. En reform af landbrugspolitikken i 1992 betød, at en del af støtten blev omlagt til direkte indkomststøtte til landmænd. En anden reform i 2003 sigtede på en delvis afkobling af støtten til produktionen. Formålet ved begge reformer var at dæmme op for overskudsproduktion, men der blev stadigvæk forudset en realvækst i EUs landbrugsudgifter i 1990'erne. Landbrugspolitikkens andel af EU-budgettet falder imidlertid konstant; først i 1970'erne lagde den beslag på op mod 80% af budgettet, og den er besluttet nedbragt til 47% i 2004. Faldet er imidlertid ikke udtryk for et fald i landbrugsstøtten i absolutte termer, men derimod blot at EU har indført andre politikker, der kræver økonomiske resurser.

Strukturpolitikken

har siden midt i 1980'erne haft den kraftigste vækst blandt EUs udgifter. Formålet med den er gennem en principielt midlertidig støtte at sætte gang i økonomien i svagere stillede regioner eller befolkningsgrupper i EU. De skal hjælpes over barrierer som mangel på infrastruktur, lavt uddannelsesniveau eller en geografisk placering fjernt fra økonomiske centre. Baggrunden for væksten i strukturpolitikken kan ses i, at relativt fattige lande i 1980'erne fik medindflydelse som medlemmer af EU. Desuden er det en almindelig antagelse, at den mere frie konkurrence, der blev tilstræbt i det indre marked sidst i 1980'erne, bedst kan udnyttes af grupper, der i forvejen er velfungerende, hvilket forsøges kompenseret vha. strukturpolitikken.

Strukturfonde er fællesbetegnelsen for EUs Regionalfond, der støtter grundlæggende infrastruktur i fattige regioner, fx veje og energiforsyning, for Socialfonden, der er engageret i jobskabelse og efteruddannelse af arbejdere overalt i EU, samt to andre fonde til fremme af ny økonomisk aktivitet i landområder og i fiskeriet. I 1993 blev der desuden skabt en ny Samhørighedsfond, der skal fremme miljø- og transportinvesteringer i de fire fattigste lande, Grækenland, Irland, Portugal og Spanien. For alle fonde gælder der fælles regler om, at modtagerlandene skal udarbejde strategiske udviklingsplaner, således at pengene ikke går til spredte og ukoordinerede aktiviteter. Landene styrer selv de mange enkeltaktiviteter i programmerne og betaler en del af udgifterne.

Interne aktiviteter

omfatter andre EU-aktioner i medlemslandene. Forskning og teknologisk udvikling får over halvdelen af midlerne i denne hovedgruppe. Begrebet Det Trans-Europæiske Netværk, TEN, dækker over EU-tilskud til etablering af sammenhængende net over EU-landenes grænser for telekommunikation, energiforsyning og transport, fx jernbaner. Eksempler på andre politiske tiltag er miljø og programmer for ungdomsudveksling.

Aktiviteter over for tredjelande

er et nyere aktivitetsområde i EU. Mest kendt er de stadig eksisterende økonomiske samarbejdsprogrammer (2006), PHARE og TACIS, med tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa. De søger især at støtte overførsel af faglig viden mht., hvordan markedsøkonomier kan fungere. PHARE danner rammen for bistand til optagelses- og kandidatlande og TACIS danner ramme for støtte til lande i Østeuropa samt Centralasien. EU yder i stigende grad også nødhjælp i tilfælde af krig eller naturkatastrofer.

EU udfører desuden en række traditionelle bistandsopgaver i forhold til de 77 lande, der er med i Cotonouaftalen. Den Europæiske Udviklingsfond, der står uden for EUs budget, fik i perioden 2000-05 ca. 9,9 mia. euro fra EU-medlemslande.

Administrative udgifter

dækker personale, kontorer mv. til selve EU-institutionerne og organerne, der har ca. 33.000 ansatte (2003).

Reserver

er afsat til tre helt præcise formål, nemlig til særlige problemer med valutasvingninger på landbrugsområdet, til humanitær nødhjælp uden for EU-området, som skal kunne bevilges med meget kort varsel, samt til tab på udlån, som EU yder som økonomisk støtte til tredjelande, især østeuropæiske lande.

Sammenfattende

har EUs budget været konstant voksende med en realvækst på 5-6% om året fra omkring 1970, men med en opbremsning fra midten af 1990'erne. I 1960 udgjorde udgifterne til EUs politikker således 0,03% af medlemslandenes samlede BNP, i 1977 0,53% og i 1999 1,20%. Selvom landbrugspolitikken stadig er en hovedaktivitet, har stigningen i budgettet især fra midten af 1980'erne afspejlet, at EU generelt har haft held til at iværksætte en række nye aktiviteter. EUs budget består så godt som udelukkende af overførsler, idet EU aldrig udfører produktion eller levering af serviceydelser til borgerne. Dermed adskiller EUs budget sig væsentligt fra de nationale offentlige sektorer; fx går over 40% af udgifterne i Danmark til drift af offentlige institutioner.

Inden for landbrugspolitikken er der tale om overførsler i form af pris- og indkomststøtte til bestemte borgere, først og fremmest gennem dels markedspolitiske redskaber, dels strukturpolitiske redskaber. Den øvrige del af overførslerne sker som regel i form af medfinansiering af specifikke aktiviteter. Oftest er der tale om tilskud til flerårige projekter, som offentlige eller private organer foreslår, og som falder ind under rammerne for en EU-beslutning om at fremme en bestemt aktivitet. På grundlag af en kontrakt med EU-Kommissionen får projektet et tilskud, og graden af EUs medfinansiering varierer imellem de forskellige aktivitetsområder, almindeligvis fra 50-70%.

Disse EU-tilskud har gennemgående som formål at fremme omstilling og nyskabelse på bestemte områder. Pengene går derfor ofte til forsøg, demonstrationsprojekter og iværksættelse af nye aktiviteter. Desuden er det ofte et hovedkrav, at aktiviteterne har deltagere fra flere lande, således at mennesker med samme fag eller interesse lærer at arbejde sammen på tværs af landegrænser.

Det er stort set kun landbrugspolitikken og administrationsudgifterne, der udgør permanente retsbundne forpligtelser for EU. Øvrige aktiviteter er årlige eller besluttet for fx tre- til fire-årige perioder. I modsætning til nationale og kommunale budgetter, der er tynget af faste forpligtelser til sociale ydelser og til drift af institutioner, er det således nemmere at omstille EU-budgettet til aktuelle behov.

Læs mere om Budgettet - Indtægter og om EU generelt

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Espelund: EU - 4. Budgettet - Udgifter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72752