Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

EU - Ministerrådet

Oprindelige forfattere HeLin og PNed Seneste forfatter Redaktionen

EU-Rådet, består af repræsentanter for regeringerne, én repræsentant for hvert medlemsland. Medlemslandene bestemmer selv, hvem der skal give møde i Rådet. Danmark er repræsenteret ved en minister, evt. en stedfortræder for ministeren. Ministerrådet mødes således i forskellige sammensætninger afhængigt af, hvilke emner der er på dagsordenen. Eksempelvis mødes medlemslandenes landbrugsministre, når der er spørgsmål vedrørende landbruget på dagsordenen, mens det er trafikministrene, der mødes, når trafikpolitiske spørgsmål drøftes.

Med topmødet i Det Europæiske Råd i 2002 blev det besluttet at reducere antallet af rådssammensætninger fra de daværende 16 til ni. Rådssammensætningerne er således efter 2002 1) almindelige anliggender og eksterne relationer, 2) retlige og indre anliggender, 3) miljø, 4) uddannelse, ungdom og kultur, 5) økonomi og finans, 6) konkurrence, 7) transport, telekommunikation og energi, 8) landbrug og fiskeri samt 9) beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, sundheds- og forbrugerpolitik.

Forhandlinger i Ministerrådet ledes af en repræsentant for det medlemsland, der på det pågældende tidspunkt varetager formandskabet. Formandskabet udøves på skift mellem medlemslandene for en periode af seks måneder. Rådets møder forberedes af et udvalg, Comité des représentants permanents, COREPER, der består af medlemslandenes faste repræsentanter i Bruxelles. Inden for rammerne af samarbejdet i Unionstraktatens 2. og 3. søjle, dvs. det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og området for retlige og indre anliggender, træffer Rådet som hovedregel afgørelse med enstemmighed.

Annonce

I 1. søjle (det samarbejdsområde, der dækkes af de tre oprindelige traktater, EF-Traktaten, EKSF-Traktaten og EURATOM) forsøger man ligeledes at nå til enighed, men hvis det ikke er muligt, er hovedreglen (2006), at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. I den forbindelse fraviges princippet om staternes lighed, idet de enkelte medlemslandes stemmer tillægges forskellig vægt. De små medlemslande er tilgodeset, idet de i forhold til befolkningstal er tildelt større stemmevægt end de store lande: Danmark har syv stemmer, mens Tyskland med 80 mio. indbyggere har 29 stemmer. Til at vedtage en retsakt med kvalificeret flertal kræves ifølge reglerne i Nicetraktaten mindst 232 ud af Rådets 321 stemmer samt et flertal af medlemslandene. Det kræves desuden, at flertallet samlet set repræsenterer 62% af medlemslandenes befolkninger. Stemmereglerne har været til løbende diskussion og vil sandsynligvis blive justeret i den nærmeste fremtid (2006).

Ministerrådet er den vigtigste besluttende myndighed i Unionen. Rådets medlemmer er repræsentanter for de enkelte landes regeringer og hermed direkte ansvarlige for den nationale politik. De vil derfor skulle foretage en afvejning mellem de nationale interesser og hensynet til Fællesskabet, herunder det fortsatte samarbejde, når de vedtager ny lovgivning. Rådets forhandlinger er endnu i 2006 som udgangspunkt fortrolige, om end der ved Sevilla topmødet i 2002 blev taget en række initiativer for at styrke offentligheden i Ministerrådet. Hovedparten af Rådets møder holdes i Bruxelles, i visse af årets måneder dog i Luxembourg. Uformelle møder samt møder i Det Europæiske Råd afholdes i de skiftende formandskabslande.

Læs mere om EU-Kommissionen og EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Lindegaard, Peter Nedergaard: EU - Ministerrådet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72731