Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - 2. Institutionerne og beslutningsprocesserne

Oprindelige forfattere HeLin og PNed Seneste forfatter Redaktionen

EU Tidligere Fødevareminister Mariann Fischer Boel er lige blevet udnævnt til EUs nye Landbrugskommissær.

EU Tidligere Fødevareminister Mariann Fischer Boel er lige blevet udnævnt til EUs nye Landbrugskommissær.

Opbygning

Medlemslandene fastlægger de grundlæggende regler for samarbejdet i Unionen. De bestemmer, på hvilke nye områder der skal samarbejdes, og fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet generelt, herunder ændringer i det eksisterende samarbejdsgrundlag. Det sker ved indkaldelse til regeringskonferencer, på hvilke medlemslandenes regeringer forhandler med henblik på at indgå folkeretligt bindende traktater.

Messinakonferencen, der indledtes i juni 1955 og afsluttedes i marts 1957, resulterede bl.a. i Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, også kaldet Romtraktaten eller EF-Traktaten. Regeringskonferencen sept.-dec. 1985 resulterede i Den Europæiske Fælles Akt, i Danmark kaldet EF-pakken, og den konference, der blev afholdt fra december 1990 til december 1991, resulterede i Traktaten om Den Europæiske Union, også kaldet Maastrichttraktaten eller Unionstraktaten. I 1996 indledtes en ny regeringskonference i Den Europæiske Union. Her var et af de vigtigste emner spørgsmålet om, hvorledes det eksisterende samarbejde kunne tilpasses Unionens påtænkte udvidelse med de central- og østeuropæiske lande. Regeringskonferencen resulterede i Amsterdamtraktaten i 1997. I 2000 blev der indkaldt til en regeringskonference, der navnlig skulle behandle de spørgsmål, som var udestående efter Amsterdamtraktaten, om tilpasning af institutionerne til udvidelsen. Det skulle i 2002 blive til Nicetraktaten. Forarbejdet til det seneste traktatforslag, Forfatningstraktaten, adskilte sig fra den hidtidige procedure, idet traktatudfærdigelsen her fulgte konventsmodellen, se EU (1.2. Den gradvise udvikling af Fællesskabet). Dette ændrede dog ikke på, at Forfatningstraktaten skulle undertegnes på en regeringskonference.

De ændringer i traktatgrundlaget, som medlemslandenes regeringer måtte blive enige om på en regeringskonference, træder først i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemslandene i overensstemmelse med disse landes forfatningsmæssige bestemmelser. For Danmarks vedkommende kan det nødvendiggøre, at spørgsmålet om tiltræden udsendes til folkeafstemning efter reglerne i Grundloven § 20.

Annonce

Forfatningstraktaten er som nævnt ikke ratificeret i medlemslandene (2006), hvorfor EUs opbygning fortsat følger retningslinjerne i det forhenværende traktatgrundlag.

Læs mere om Det Europæiske Råd og EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Lindegaard, Peter Nedergaard: EU - 2. Institutionerne og beslutningsprocesserne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72728