Når EU-Kommissionen fremsætter sit lovforslag, går de politiske forhandlinger i gang. EU-systemet har forskellige beslutningsprocedurer, men den vigtigste hedder den almindelige lovgivningsprocedure. I denne lovgivningsprocedure er EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet fælles om at træffe beslutninger.
Den almindelige lovgivningsprocedure kan indeholde tre forhandlingsrunder mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen sidder med i forhandlingerne som en vigtig mægler mellem Parlament og Råd. Parlamentet og Rådet behandler først lovforslaget hver for sig. Parlamentet sender forslaget til det relevante udvalg for behandling og finder en ordfører fra én af de politiske grupper for forslaget. Medlemmerne af Europa-Parlamentet behandler sammen med ordføreren de enkelte dele af forslaget i de relevante udvalg og kommer med ændringsforslag til teksten. EU-Kommissionens forslag og eventuelle ændringsforslag vedtages af Europa-Parlamentet med simpelt flertal af de afgivne stemmer.
Ministerrådet behandler først forslaget i arbejdsgrupper, hvor embedsmænd gennemgår alle de mange dele af et forslag. Siden sendes forslaget og Europa-Parlamentets ændringsforslag til forhandling og afstemning mellem medlemslandenes ministre. Ministerrådet vedtager forslag i den almindelige lovgivningsprocedure efter kvalificeret flertal. Et kvalificeret flertal betyder, at 55% af landene og 65% af EU’s befolkningen skal stemme for et forslag.
Når Europa-Parlamentet og Ministerrådet har gjort fremskridt i deres forhandlinger hver især, begynder de at forhandle om et kompromis mellem de to institutioner. Sådanne kompromisforhandlinger foregår i såkaldte triologer. Her sidder EU-Kommissionen også med sammen med formandskabet for Ministerrådet, ordfører og skyggeordførere fra Europa-Parlamentet.
Selvom der er mange lande, politikere og interesser på banen, når en EU-retsakt skal vedtages, lykkedes det faktisk som oftest Europa-Parlamentet og Ministerrådet at blive enige i løbet af førstebehandlingen. I valgperioden 2014-2019 blev 89% af forslagene vedtaget førstebehandling, mod 85% i valgperioden 2009-2014, 72% i valgperioden 2004-2009 og 29% i valgperioden 1999-2004. I gennemsnit tog det i valgperioden 2014-2019 lidt under 18 måneder fra Kommissionens fremsættelse af et forslag til dets vedtagelse i den almindelige lovgivningsprocedures første behandling.
Et eksempel på et forslag, der blev vedtaget i førstebehandling, er revisionen af EU’s affaldsdirektiv, der oprindeligt blev vedtaget i 2008. I december 2015 fremsatte EU-kommissæren for miljø et forslag til ændring af direktivet, som bl.a. skal fremme affaldsforebyggelse, genanvendelse og affaldssortering. Det nye direktiv blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet den 30. maj 2018. I Europa-Parlamentet stemte 533 medlemmer for det ændrede direktiv, 37 imod, mens 57 af de tilstedeværende medlemmer afstod fra at stemme. I Ministerrådet stemte 26 medlemslande for, hvilket udgjorde hele 96,07% af befolkningen. Ingen lande stemte imod, men Ungarn og Portugal afstod fra at stemme. Da retsakten er et direktiv har medlemslandene frem til den 5. juli 2020 til at implementere det.
Hvis Europa-Parlamentet og Ministerrådet ikke kan blive enige om et lovforslag i førstebehandling, går dette videre til anden og tredjebehandling. Tredjebehandling foregår i et forligsudvalg. Det er vigtigt at bemærke, at denne forligsprocedure kun er blevet anvendt få gange. I valgperioden 2014-2019 gik ingen forslag videre til forligsudvalg og i perioden 2009-2014 gik kun ni forslag i forligsudvalg. I de fleste tilfælde bliver man blevet enige i denne tredje fase. Siden 1994 er kun fire forslag, der er gået videre til tredjebehandling, blevet forkastet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.