Den dømmende myndighed i EU tilkommer inden for Maastrichttraktatens 1. søjle EU-Domstolen (dengang kaldet EF-Domstolen) og Den Europæiske Unions Ret (dengang kaldet Retten i Første Instans).

Domstolen har enekompetence til i sidste ende at fortolke Traktaten og afledet ret vedtaget i medfør heraf, og retsplejen er obligatorisk. En medlemsstat kan ikke undslå sig for EU-Domstolens kompetence til at fastslå, hvad der er gældende EU-ret, og medlemslandene og institutionerne er forpligtet til at rette sig efter Domstolens afgørelser. Domstolen adskiller sig fra danske domstole ved at fortolke formålsrettet og med henblik på at give EU-retten størst mulig gennemslagskraft i de nationale retsordener. Såfremt Domstolen får forelagt spørgsmålet, skal den påse, at Fællesskabets institutioner ikke overskrider deres kompetence, og ved Kommissionens eventuelle søgsmål herom skal Domstolen tage stilling til, om medlemslandene har gjort sig skyldige i en krænkelse af EU-retten. Domstolen skal også hjælpe de nationale domstole ved at besvare spørgsmål om fortolkning af EU-retten for at sikre en ensartet retsanvendelse i Fællesskabet.

Medlemslandene kan kun sagsøges for EU-Domstolen af et andet medlemsland eller af Kommissionen. Hertil kommer imidlertid, at alle borgere og virksomheder kan indbringe sager vedrørende medlemslandenes eventuelle overtrædelser af Traktaten eller af regler vedtaget på grundlag heraf for de nationale domstole. Den nationale dommer vil have adgang til og i ankeinstansen være forpligtet til at forelægge eventuelle fortolkningsspørgsmål vedrørende EU-retten for EU-Domstolen.

Borgerne og virksomhederne i de enkelte medlemslande er derfor helt centrale medspillere for Kommissionen og medlemslandenes bestræbelser på at sikre, at de vedtagne regler bliver anvendt i praksis. Det er senest understreget ved et medlemslands manglende gennemførelse af et direktiv. Domstolen fastslog, at den private borger, som af denne grund ikke kunne støtte ret på direktivet, i stedet var berettiget til at søge erstatning hos den pågældende medlemsstat. De danske AMBI-sager er en udløber af en sag, hvori EU-Domstolen blev forelagt spørgsmål om fortolkningen af et dansk momsdirektiv. EU-Domstolens afgørelser offentliggøres i Samlingen af Domstolens Afgørelser og i EUR-lex.

EU-Domstolen har med visse undtagelser ingen kompetence til at fortolke Traktatens 2. og 3. søjle eller de regler, som måtte blive vedtaget inden for rammerne af dette samarbejde. I konventioner, som måtte blive udarbejdet inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender i 3. søjle, kan medlemslandene dog konkret tillægge EU-Domstolen fortolkningskompetence. Den mulighed har medlemslandene bl.a. gjort brug af i EU-Domskonventionen om gensidig anerkendelse af domme mv. og i IP-konventionen om internationale privatretlige spørgsmål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig