Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - Nicetraktaten

Oprindelig forfatter PBier Seneste forfatter Redaktionen

Iht. EU-traktaten blev der i 2000 indkaldt til en regeringskonference, der navnlig skulle behandle de spørgsmål om tilpasning af institutionerne til udvidelsen, som var udestående efter Amsterdamtraktaten. Regeringskonferencen fulgte ikke den tofasemodel, som fremgår af Amsterdamtraktaten, baseret på sondringen imellem færre hhv. flere end 20 medlemslande. Begrundelsen var, at EU allerede havde indledt optagelsesforhandlinger med 12 nye lande, nemlig Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Cypern, Letland, Litauen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Malta.

Regeringskonferencen blev indledt i februar 2000 og blev afsluttet under Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000. Traktaten blev undertegnet i februar 2001, men trådte i kraft 1.2.2003. Det skyldes især, at et lovforslag om ratifikation ved en folkeafstemning i Irland i 2001 blev nedstemt med et knebent flertal på 52,3%; valgdeltagelsen var på kun 35%. Et flertal på 63% af den irske befolkning stemte imidlertid for Nicetraktaten ved en ny afstemning i oktober 2002. Ved denne afstemning var stemmeprocenten 48%.

Traktatens hovedpunkter kan sammenfattes i seks punkter: 1) Ændring af EU-kommissionens sammensætning, udnævnelsesprocedure og formandens rolle. 2) Ændring af stemmevægtningen i Rådet samt overgang til kvalificeret flertal for ca. 30 bestemmelser i EF-samarbejdet. 3) Reform af EF-Domstolen og Retten i Første Instans samt adgang til at etablere nye særlige retsinstanser. 4) Ændring af bestemmelsen om sanktioner over for medlemslande, der overtræder menneskerettighederne, jf. EUs sanktioner mod Østrig i 2000, se Østrig (historie). 5) Ændring af reglerne for det forsvarspolitiske samarbejde i lyset af VEU-Traktatens udløb. 6) Ændring af bestemmelserne om forstærket samarbejde i de tre søjler (fleksibilitet).

Annonce

I en erklæring til Nicetraktaten om unionens fremtid bestemmes det, at der skal indkaldes til en ny regeringskonference i 2004 for at behandle fire hovedspørgsmål.

Danmarks ratifikation af Nicetraktaten indebar ikke suverænitetsoverladelse, hvilket Justitsministeriet konkluderede i en redegørelse af februar 2001. Danmark kunne herefter ratificere traktaten efter den almindelige bestemmelse i Grundloven § 19. Regeringen fremsatte et lovforslag i marts 2001, der blev vedtaget i Folketinget i juni 2001 med stort flertal; loven trådte i kraft samme måned.

Læs videre i artiklen om Chartret om grundlæggende rettigheder eller læs om EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Biering: EU - Nicetraktaten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72719