Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - Maastrichttraktaten

Oprindelig forfatter JRei Seneste forfatter Redaktionen

Ændringen af de sikkerhedspolitiske forhold og omvæltningerne i Østeuropa skabte behov for et mere intensivt økonomisk samarbejde, der kunne skabe forudsætningerne for den indsats, der var nødvendig for at sikre en tilfredsstillende økonomisk udvikling i de nye demokratier. I 1990 indledtes forhandlinger om en ny ændring af traktaten med henblik på etablering af en økonomisk og monetær union og en politisk union. Disse forhandlinger resulterede 7.2.1992 i undertegnelsen af Maastrichttraktaten om Den Europæiske Union, EU. Traktaten trådte i kraft 1.11.1993.

Foruden grundpillen i samarbejdet, der som nævnt fortsat er de tre fællesskabstraktater, og det udenrigspolitiske samarbejde, der var den anden søjle i Den Fælles Akt, skabte traktaten om Den Europæiske Union endnu en søjle i templet. Ved denne tredje søjle blev det traditionelle mellemstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender traktatfæstet og trukket ind under Unionens fælles samarbejdsorganer. Selvom der stadig er tale om et traditionelt mellemstatsligt samarbejde, indeholder den nye søjle kimen til en overførsel af elementer i dette mellemstatslige samarbejde til et overnationalt samarbejde inden for rammerne af det gamle fællesskab. Endvidere blev Kommissionens beføjelser i samarbejdet styrket.

De tre oprindelige traktater for Det Europæiske Fællesskab blev igen udbygget. Det gælder bl.a. bestemmelser om unionsborgerskabet, regler med henblik på forstærkning af miljøpolitikken, bestemmelser om økonomisk og social samhørighed, bestemmelser om uddannelse, kultur, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, transport og industripolitik samt regler om udviklingssamarbejde. Den tidligere betoning af det økonomiske fællesskab udgik. Nyt var også bestemmelser om et økonomisk og monetært samarbejde i form af muligheden for etablering af en fælles valuta, stiftelse af en europæisk centralbank og samordning af den økonomiske politik.

Annonce

De tre søjler, der indgik i Maastrichttraktatens tempel, blev bundet sammen af et fundament bestående af bl.a. bestemmelserne om traktatændringer, optagelse af nye medlemmer, indkaldelse til en regeringskonference i 1996 og traktatens ratifikation og gyldighedsperiode. Som overligger for templets generelle bestemmelser om Unionens målsætning traktatfæstedes foruden Det Europæiske Råds virke, Unionens fælles institutioner samt menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det understreges, at medlemsstaterne med traktaten ønsker at opnå en snævrere integration end hidtil, men at dette skal ske i overensstemmelse med bl.a. nærheds- og subsidiaritetsprincippet.

Også behovet for en demokratisering af beslutningsprocessen i Fællesskabet påkaldte sig opmærksomhed. Europa-Parlamentets medlemmer var oprindelig valgt indirekte og havde ikke væsentlig indflydelse på Fællesskabets beslutninger. Fra 1979 er valgene til parlamentet sket direkte i de enkelte medlemslande. Navnlig ved Unionstraktaten har Parlamentet desuden fået væsentlig medindflydelse på de retsakter, der vedtages.

Sideløbende med ovennævnte udvikling af traktaterne har EF-Domstolen gennem sin dynamiske fortolkning af traktatgrundlaget afgørende bidraget til Fællesskabets udvikling. Det har været en forudsætning for Fællesskabets overnationale karakter, at medlemsstaterne, deres borgere og virksomheder og Fællesskabets institutioner anerkender, at de retsregler, som fastsættes, er bindende, og at borgerne også i praksis kan udnytte de rettigheder, som Fællesskabet indebærer.

Læs videre i artiken om Amsterdamtraktaten eller læs om EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johan Reimann: EU - Maastrichttraktaten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72717