Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - Amsterdamtraktaten

Oprindelig forfatter PBier Seneste forfatter Redaktionen

I henhold til Maastrichttraktaten blev der i 1996 indkaldt til regeringskonference med henblik på at gennemgå traktatens revisionsbestemmelser. Konferencen blev afsluttet under Det Europæiske Råds møde i Amsterdam i juni 1997, hvor Amsterdamtraktaten blev færdigforhandlet. Traktaten blev undertegnet i Amsterdam i oktober 1997 og trådte i kraft i maj 1999. Dens hovedindhold kan sammenfattes i seks punkter: 1) Nye bestemmelser om menneskerettigheder og ikke-diskrimination, der bl.a. indfører mulighed for sanktioner for medlemslande, der overtræder menneskerettighederne. 2) Overførsel fra det mellemstatslige samarbejde i 3. søjle til det overstatslige samarbejde i 1. søjle (søjlespring) af samarbejdsområderne grænsekontrol, visum, asyl, indvandring og civilret. Politisamarbejde og kriminalretligt samarbejde forbliver i 3. søjleområde, og samarbejdsformerne styrkes. Schengensamarbejdet og dets regler integreres i EU og opdeles efter hjemmelsbestemmelser på 1. søjleområde, hhv. 3. søjleområde. 3) Styrkelse af det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde især mht. mulighed for flertalsafgørelser og til humanitære, fredsbevarende og fredsskabende opgaver (de såkaldte Petersberg-opgaver). 4) Et nyt afsnit i EF-traktaten om beskæftigelse og styrkelse af andre samarbejdsområder, især sundhed, forbrugerbeskyttelse og miljø. 5) Styrkelse af EU-Parlamentets rolle i lovgivningsproceduren og mht. proceduren for godkendelse af Kommissionens formand og den samlede kommission. 6) Nye bestemmelser om tættere samarbejde (fleksibilitet), der muliggør, at et flertal af medlemslande kan etablere videregående samarbejde imellem sig inden for traktatens retlige og institutionelle ramme. Med Amsterdamtraktaten blev der kun delvis truffet beslutning om ændring af institutionerne i perspektivet af EUs udvidelse med central- og østeuropæiske lande. Forud for den første udvidelse skulle der ifølge en protokol og en ensidig erklæring fra Belgien, Frankrig og Italien afholdes regeringskonference og træffes beslutning om stemmevægtningen og anvendelsesområdet for kvalificeret flertal i Rådet samt overgang til, at de store medlemslande kun har et medlem af Kommissionen. Før antallet af medlemslande oversteg 20, skulle der igen afholdes regeringskonference med henblik på en generel revision af institutionernes sammensætning og funktion.

Danmarks særregler i medfør af Edinburghafgørelsen med hensyn til unionsborgerskab, forsvarspolitik og retlige og indre anliggender blev ved Amsterdamtraktaten indarbejdet i selve traktatgrundlaget. Edinburghafgørelsen har dermed kun fortsat betydning med hensyn til særreglerne vedrørende ØMU.

Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten indebar suverænitetsoverladelse, hvilket ved dansk tilslutning nødvendiggjorde anvendelse af den såkaldte kvalificerede procedure i Grundloven § 20. Som eksempler på suverænitetsoverladelse blev anført sanktioner mod medlemslande for overtrædelse af menneskerettigheder og af regler om ikke-diskrimination og forbrugerbeskyttelse.

Annonce

Regeringens lovforslag herom opnåede ved tredjebehandling i begyndelsen af maj 1998 ikke det nødvendige 5/6 flertal. Herefter blev der afholdt folkeafstemning 28.5.1998, hvor 55,1% stemte for godkendelse af lovforslaget, mens 44,9% stemte imod; stemmeprocenten var 76,2. Traktaten trådte i kraft i maj 1999.

Læs videre i artiklen om Nicetraktaten eller læs om EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Biering: EU - Amsterdamtraktaten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72718