• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU

Oprindelig forfatter MRud Seneste forfatter Redaktionen

EU-flaget.

EU-flaget.

EU, Den Europæiske Union, før 1993 EF (De Europæiske Fællesskaber), omfatter 28 lande med ca. 508,2 mio. indbyggere (2015). Landene er alle demokratier, og økonomisk hører de sammen med USA og Japan til verdens førende industrielle magter.

EF bestod oprindelig af tre organisationer: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF, og Det Europæiske Atomenergisamarbejde, EURATOM. De tre organisationer blev sluttet sammen til EF i 1967 ved undertegnelsen af den såkaldte Fusionstraktat.

Annonce

Medlemslande og tiltrædelsesår

EU er en regional samarbejdsorganisation mellem selvstændige nationalstater og har siden dannelsen i 1967 udviklet sig til en særegen blanding af et traditionelt mellemstatsligt samarbejde og et samarbejde med overstatslige institutioner, der kan tage beslutninger, som har gyldighed for de enkelte medlemslande.

EU kan således beskrives som en mellemform mellem et statsforbund, en konføderation, og en forbundsstat, en føderation, hvor medlemslandene afgiver dele af den nationale suverænitet. Den overstatslige karakter er blevet styrket i EU's levetid, men udviklingen har været præget af modsætninger og tilbageslag, der afspejler, at medlemslandenes nationale interesser af politisk, økonomisk eller kulturel karakter har været afgørende for integrationens omfang.

EU blev i 2012 tildelt Nobels fredspris for i over seks årtier at have bidraget til fred og forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

EU-flaget

EU-flaget er blåt med en ring af 12 gule stjerner; identisk med det flag, som Europarådet antog i 1955 på grundlag af et flag fra 1953, som dog havde 15 stjerner. Efter mange års forsøg på at finde et egnet flag enedes man i EU om at hejse Europarådets flag i 1986. EF-flaget er også EU's logo.

På baggrund af en blå himmel danner 12 gule stjerner en cirkel, hvilket symboliserer en forening af de europæiske folk. Antallet af stjerner er en gang for alle fastsat til 12, hvilket er symbolet på fuldkommenhed og enhed. Fra 1989 har det uden særlig tilladelse været enhver borger i Danmark tilladt at flage med EU-flaget.

Europahymnen

Europahymnen spilles i EU's institutioner ved højtidelige lejligheder. Hymnen, der består af Freudetemaet fra 4. sats af Beethovens symfoni nr. 9 d-mol op. 125, blev af Europarådet valgt som Europahymne i 1971-72.

Hør Europahymnen her:

/@api/deki/files/64181/=27119351.mp3

Historien og traktaterne

Internationalt samarbejde før 1945 var baseret på mellemstatslige aftaler, som ikke indebar, at de deltagende lande afgav suverænitet. Under krigen forstærkedes idéen om Europas Forenede Stater ... Læs mere om EU's historie.

Den gradvise udvikling af Fællesskabet

Udviklingen i de europæiske lande siden underskrivelsen af Romtraktaten i 1957 viste sig i høj grad gunstig for en befæstelse og udvidelse af samarbejdet ... Læs mere om den gradvise udvikling af Fællesskabet.

Traktaternes hovedprincipper

Unionens målsætning, som er fælles for de tre søjler i samarbejdet, er ifølge EU-Traktaten at fremme afbalancerede og varige økonomiske og sociale fremskridt og at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab ... Læs mere om traktaternes hovedprincipper.

Institutionerne og beslutningsprocesserne

Medlemslandene fastlægger de grundlæggende regler for samarbejdet i Unionen. De bestemmer, på hvilke nye områder der skal samarbejdes, og fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet generelt, herunder ændringer i det eksisterende samarbejdsgrundlag ... Læs mere om institutionerne og beslutningsprocesserne.

Kompetencer og lovgivningsprocessen

På Maastrichttraktatens 1. søjleområde har medlemslandene overladt lovgivende, administrative og dømmende beføjelser til Unionens institutioner. 1. søjleområdet er det samarbejdsområde, der dækkes af de tre oprindelige traktater, EF-Traktaten, EKSF-Traktaten og EURATOM. Institutionerne kan til gengæld på dette område kun handle inden for rammerne af de beføjelser, som konkret er tillagt dem.

Samarbejdet om den økonomiske politik - De første forsøg

Den oprindelige traktat om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF, fra 1957 var det formelle grundlag for samarbejdet om den økonomiske politik i EF. Det var dog kun på det handelspolitiske område, hvor der sigtedes mod en toldunion, at traktaten reelt var forpligtende ... Læs mere om samarbejdet om den økonomiske politik.

Det Europæiske Monetære System, EMS

Beslutningen om at etablere EMSen blev truffet på Det Europæiske Råds møde i december 1978, og samarbejdet fik virkning fra marts 1979. Med dannelsen sigtedes der på at skabe en zone i Europa, der skulle være præget af monetær stabilitet, stabil vækst og økonomisk konvergens ... Læs mere om EMS.

Den Økonomiske og Monetære Union, ØMU

Den monetære integration af Europa førte i 1990'erne til udviklingen af ØMUen og dermed til den fælles mønt, euroen ... Læs mere om ØMU.

Budgettet - udgifter

EU råder over sit eget budget, som for 2004 er på ca. 743 mia. euro, hvilket svarer til ca. 1,2% af EU-landenes samlede BNP ... Læs mere om EU's udgifter.

Budgettet - indtægter

EU's budget finansieres hovedsagelig af egne indtægter. Denne ordning blev indført i 1971 og afløste den hidtidige, som var baseret på fordelingsnøgler for bidrag fra medlemslandene ... Læs mere om EU's indtægter.

Budgetprocedure

Beslutninger om EU's finanser træffes dels i en årlig budgetprocedure, dels i et politisk forlig om flerårige rammer for budgettet, en såkaldt interinstitutionel aftale ... Læs mere om EU's budgetprocedure.

Diskussionsområder i forhold til budgettet

Den politiske diskussion om EU's budget har traditionelt fokuseret på nettobetalingerne mellem hvert medlemsland og EU's budget. Det er imidlertid ikke muligt at opstille en præcis nettobalance for hvert medlemsland i forhold til EU-budgettet ... Læs mere om budget-diskussionsområderne.

Danmarks økonomiske mellemværende med EU

Det Danmark bidrager til EU-budgettet, minus det Danmark modtager fra EU-budgettet ("budgetgevinsten"), har altid spillet en stor rolle i den offentlige og politiske debat om fordele og ulemper ved EU-medlemskabet ... Læs mere om Danmarks økonomiske mellemværende med EU.

Den fælles landbrugspolitik

Landbrugspolitikken var fra Fællesskabets begyndelse omfattet af Romtraktaten. Depressionen i 1930'erne og manglen på fødevarer i kølvandet på verdenskrigene stod i 1957 endnu stærkt i erindringen; det fik stor betydning for formuleringen af formålsbestemmelserne på landbrugsområdet ... Læs mere om den fælles landbrugspolitik.

Landbrugsreformerne

Blandt EU-landene har der traditionelt været stor forsigtighed med at gennemføre omfattende reformer i landbrugspolitikken, som sammen med fiskeri- og handelspolitikken er den eneste virkelige fælles overnationale politik i EU. Opretholdelsen af den europæiske integration var derfor i mange år synonym med opretholdelsen af EU's landbrugspolitik ... Læs mere om landbrugsreformerne.

Støtteordningerne i den fælles landbrugspolitik

Støtteordningerne er inddelt i to søjler. Første søjle udgøres af de fælles markedsordninger, der regulerer produktion og handel med landbrugsprodukter. Denne søjle lægger beslag på 75-80% af EU's landbrugsbudget. Anden søjle omfatter udviklingen af landdistrikterne, dvs. strukturpolitikken; den lægger beslag på de resterende ca. 20% ... Læs mere om støtteordningerne.

Den fælles fiskeripolitik

Da Danmark blev medlem af EF, havde EF ikke en egentlig fiskeripolitik som fx på landbrugsområdet. Traktaten fra 1957 omtaler ikke fiskeri direkte, men afsnittene om landbrug finder også anvendelse på fiskeri. Den planlagte udvidelse af EF med de vigtige fiskerilande Danmark, Storbritannien, Irland og Norge satte gang i arbejdet med udarbejdelsen af en fælles fiskeripolitik ... Læs mere om EU's fiskeripolitik.

Indre marked

Grundlaget for det indre marked er de fire friheder, som er fastlagt i EF-Traktaten: fri bevægelighed for varer, for personer, for tjenesteydelser og for kapital ... Læs mere om det Indre Marked.

Skatte- og afgiftspolitik

Til trods for gennemførelsen af det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union har EU endnu ikke nogen egentlig skatte- og afgiftspolitik. EU har imidlertid en betydning for medlemslandenes nationale skattesystemer. Opbygningen af disse påvirker direkte funktionen af det fælles marked, der er defineret som et område uden indre grænser for varer, personer, tjenesteydelser og kapital ... Læs mere om EU's skatte- og afgiftspolitik.

Forbrugerpolitik

Som udgangspunkt var forbrugerpolitikken ikke underlagt EFs direkte regulering. Romtraktaten indeholdt således ingen direkte henvisninger til forbrugerpolitikken og gav ikke EF kompetence til at gennemføre lovgivning med henblik på beskyttelse af forbrugerne. I stedet var forbrugerpolitikken en del af markedsintegrationen, idet traktaten hvilede på antagelsen om, at forbrugeren ville få gavn af markedsintegrationen i EF via et mere effektivt marked med mere konkurrence, større udbud, lavere priser og bedre kvalitet ... Læs mere om EU's forbrugerpolitik.

Konkurrencepolitik

Konkurrencepolitikken, monopolpolitikken eller antitrustpolitikken, kommer til udtryk i et sæt af regler og foranstaltninger, der har til formål at modvirke hindringer for en fri konkurrence og samhandel inden for EU ... Læs mere om EU's konkurrencepolitik.

Social- og arbejdsmarkedspolitik

Social- og arbejdsmarkedspolitik forstås i EU-sammenhæng bredt som politiske forsøg på at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed og lønmodtagerne acceptable arbejdsmæssige og sociale betingelser. EU-landenes samarbejde er udsprunget af et politisk ønske om at skabe en række mindsterettigheder på arbejdsmarkedet, en "social sokkel", som kan give lønmodtagerne tryghed, og som skal ses som et vigtigt velfærdselement i en "europæisk socialmodel" ... Læs mere om EU's social- og arbejdsmarkedspolitik.

Associering og forhold til tredjelande

EU's forhold til tredjelande kan illustreres med en præferencepyramide, hvori tredjelandene rangordnes efter, hvor fri en markedsadgang de har til EU ... Læs mere om associering og forhold til tredjelande.

Unionsborgerskab og menneskerettigheder

Med Maastrichttraktaten i 1992 indførtes regler om et nyt fænomen, unionsborgerskab, som havde været drøftet siden slutningen af 1970'erne ... Læs mere om unionsborgerskab og menneskerettigheder.

Energipolitik

EU har siden oliekrisen i 1973-74 forsøgt at koordinere medlemslandenes energipolitik, men resultaterne har været begrænsede pga. de enkelte landes særinteresser. Sektorområderne kul og kernekraft har dog været særskilt reguleret i traktaterne om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og EURATOM ... Læs mere EU's energipolitik.

Forskningspolitik

EFs forskningspolitik omfattede fra 1952 kun fælles forskning inden for kul- og stålområdet. I 1957 udvidedes forskningssamarbejdet med atomenergi og landbrug og i 1970'erne med ikke-nuklear energi og miljø ... Læs mere om EU's forskningspolitik.

Handelspolitik

Handelspolitikken er et vigtigt aspekt ved EU; EU er en toldunion og har endvidere en række aftaler vedr. restriktioner af forskellig art ... Læs videre om EU's handelspolitik.

Industripolitik

Interessen for industripolitik i EF havde oprindelig sin baggrund i den såkaldte "amerikanske udfordring", som også var titlen på en bog af Jean-Jacques Servan-Schreiber, Le Défi américain (1967, da. Den amerikanske udfordring, 1968). Synspunktet var, at amerikanske virksomheder i kraft af deres størrelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter havde et konkurrencemæssigt fortrin frem for europæiske ... Læs mere om EU's industripolitik.

Ligestilling

Den eneste traktatbestemmelse om ligestilling mellem mænd og kvinder er EF-Traktatens art. 141 (tidligere art. 119) om ligeløn. Herudover findes en række direktiver om ligestilling, nemlig ligelønsdirektivet fra 1975, rammedirektiverne om ligebehandling fra 1976 og om ligebehandling mht. social sikring fra 1978 samt direktivet om ligebehandling mht. erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger ... Læs mere om ligestilling i EU.

Miljøpolitik

Romtraktaten fra 1957 indeholdt ikke bestemmelser om miljøpolitik. De første direktiver på miljøområdet er fra omkring 1970, og de gennemførte fælles regler for mærkning og klassificering af farlige stoffer og for bilers udstødning ... Læs mere om EU's miljøpolitik.

Regionalpolitik

Ifølge Maastrichttraktaten skal EU sigte på at formindske udviklingsforskellene mellem regionerne samt forbedre de dårligst stillede områders situation ... Læs mere om EU's regionalpolitik.

Transportpolitik

Allerede i Romtraktaten fra 1957 blev de grundlæggende principper for en fælles transportpolitik fastlagt. Den skulle omfatte alle former for transport såvel indenlands som grænseoverskridende. Det enkle mål var, at al transportaktivitet skulle kunne udfoldes frit i alle medlemslande, på ensartede konkurrencevilkår og uanset transportørens hjemsted ... Læs mere om EU's transportpolitik.

Sprog

Alle medlemsstaters nationalsprog er tillige EU's officielle sprog og arbejdssprog i henhold til Rådets forordning nr. 1. Oprindelig (1958) var der fire sprog: fransk, italiensk, nederlandsk og tysk; dertil kom siden dansk og engelsk (1973), græsk (1981), portugisisk og spansk (1986), finsk og svensk (1995), estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk (2004) og irsk, bulgarsk og rumænsk (2007), i alt 23 ... Læs mere om sprog i EU.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Rüdiger: EU i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72707