EU-Domstolen dømmer i forskellige typer af sager. De tre vigtigste er de præjudicielle forelæggelser, traktatbrudsspørgsmål og annullationssøgsmål.
Ved præjudicielle forelæggelser får borgere og virksomheder mulighed for at anlægge sag for EU-Domstolen. Det foregår gennem de nationale domstole, ved at en national domstol forelægger et fortolkningsspørgsmål for EU-Domstolen. Det kan være om fortolkning af EU retten i forhold til egen national ret eller retten i andre medlemslande. En række af EU-rettens helt centrale principper er blevet defineret på baggrund af præjudicielle spørgsmål.
Traktatbrudsspørgsmål anlægges af en EU-institution, hvilket oftest er EU-Kommissionen. Her skal EU-Domstolen afgøre, om en medlemsstat ikke har levet op til sine EU-retlige forpligtelser. Forud for at sagen anlægges for EU-Domstolen, har Kommissionen haft en længerevarende proces med den pågældende medlemsstat. Her skal medlemsstaten svare på Kommissionens klagepunkter og får mulighed for at forklare sig eller ændre national lovgivning eller administrativ praksis, så den bliver i overensstemmelse med EU-retten. Kun hvis EU-Kommissionen ikke mener medlemsstaten har forholdt sig tilfredsstillende til klagepunkterne, kommer sagen for Domstolen. Hvis Domstolen dømmer, at der er tale om et traktatbrud, skal medlemsstaten straks ændre national lov eller praksis. Skulle det ikke ske, kan Kommissionen igen bringe sagen for Domstolen, som så kan idømme medlemsstaten en bøde.
Endelig giver annullationssøgsmål EU-institutioner eller en medlemsstat mulighed for at indbringe en sag for Domstolen mod en EU-institution for at få en EU-retsakt kendt ugyldig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.