Chartret om grundlæggende rettigheder

Chartret indeholder borgerlige og politiske rettigheder, økonomiske og sociale rettigheder samt andre typer af rettigheder som fx miljøbeskyttelse og ret til god forvaltning i EU's institutioner. Dets bestemmelser om de sociale og økonomiske rettigheder henviser i vidt omfang til den nærmere udmøntning, som disse rettigheder har i medlemslandenes nationale lovgivning og i EU-lovgivningen. Det er således op til lovgiver at fastlægge disse rettigheders nærmere indhold.

Enkelte af de sociale og økonomiske rettigheder stammer direkte fra EF-Traktaten og afledte retsakter. Disse rettigheder skal i overensstemmelse med chartret fortolkes på tilsvarende måde som de allerede gældende bestemmelser i EU-retten. Det fremgår af chartret, at det ikke skaber nye kompetencer eller nye opgaver for Den Europæiske Union.

Det fremgår af erklæring til Nicetraktaten, at et af de emner, der skulle behandles på regeringskonferencen i 2004, var, om chartret skulle indskrives i EU-traktaten og i givet fald hvordan. Chartret blev indskrevet i Forfatningstraktaten, som blev lagt til side efter at være blevet afvist af befolkningerne i Frankrig og Holland i 2005. Chartret har således fortsat kun status som ensidig proklamation og er ikke formelt en del af EU's traktatgrundlag. Mange mener dog, at chartret om grundlæggende rettigheder er formelt institutionaliseret gennem EU-Domstolens praksis.