• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

COPA

Oprindelig forfatter PNed Seneste forfatter HaAn

COPA, Comité des Organisations Professionelles Agricoles de la CE, samarbejdsorgan for de nationale landbrugsorganisationer i EU-landene, stiftet 1958. COPA har til formål at udarbejde fælles holdninger til landbrugspolitiske forslag inden for EU og derefter præsentere dem for EU-myndighederne. Organisationen opnåede størst indflydelse i 1970'erne, men som en følge af specialiseringen inden for landbruget, det større antal medlemslande samt de stigende problemer i EUs landbrugspolitik med budgetudgifter og overskudsproduktion er COPAs position i løbet af 1980'erne svækket. Danske medlemmer er Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. Se også EU.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Nedergaard: COPA i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58914