Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

devaluering

Oprindelig forfatter NThy Seneste forfatter Redaktionen

devaluering, nedskrivning af et lands valuta i forhold til andre valutaer, dvs. at der efter devalueringen skal betales flere indenlandske valutaenheder for hver udenlandsk valutaenhed. Normalt anvendes ordet devaluering om nedskrivning i de situationer, hvor hjemlandets valuta deltager i et kurssystem med principielt faste kurser, fx Bretton Woods-systemet eller EMS, mens depreciering er en generel betegnelse for svækkelse af en valuta. Inden for et fastkurssystem vil der normalt for en valuta være aftalt udsvingningsgrænser omkring en centralkurs over for andre deltagende valutaer, og devalueringen refererer da til en nedskrivning af centralkursen.

Ordet devaluering kommer af de- og engelsk value 'værdi', af fransk valoir 'være værd'.

Devaluering gennemføres for at mindske en mulig konflikt mellem ligevægt i et lands betalingssamkvem med udlandet og en tilfredsstillende udnyttelse af de indenlandske produktionsresurser, dvs. en udnyttelse i nærheden af kapacitetsgrænsen. Den traditionelle devalueringsanalyse har især hæftet sig ved prisfølsomheden, målt ved priselasticiteterne, i et lands eksport og import af varer og tjenester. En devaluering sænker, i hvert fald midlertidigt, et lands prisniveau og giver mulighed for større eksportmængde og en bedre konkurrenceposition over for udenlandske producenter, også på hjemmemarkedet. Indenlandske producenter kan dog, hvis markedssituationen indbyder til det, i stedet vælge at forhøje salgsprisen i indenlandsk valuta. Herved forbedres indtjeningen i de internationalt konkurrerende erhverv, hvilket giver et bedre udgangspunkt for at øge markedsandelene for indenlandske produkter.

Normalt vil prisfølsomheden i udenrigshandelen være tilstrækkelig til at sikre, at en devaluering giver et positivt nettobidrag til efterspørgslen efter indenlandsk producerede varer og tjenester. Nyere analyser af devalueringers virkninger lægger større vægt på, om den generelle økonomiske situation i indlandet tillader, at den øgede efterspørgsel efter landets produktion faktisk kan imødekommes. Hvis økonomien er nær ved kapacitetsgrænsen, eller hvis indenlandske lønninger reguleres efter et pristal, som indeholder de højere priser på importede varer, udhules de konkurrencefordele hurtigt, som devalueringen har frembragt. Tilbage bliver i så fald alene en begrænset afdæmpet virkning på den indenlandske efterspørgsel, som følge af at det højere prisniveau har formindsket den reale værdi af pengemængde og andre fordringer på det offentlige. Også denne virkning fortoner sig imidlertid, hvis den indenlandske penge- og finanspolitik ikke fastholdes, eller blot hvis de finansielle markeder danner sig den opfattelse, at devalueringen kan blive efterfulgt af en yderligere svækkelse af den indenlandske valuta. Devaluering virker således bedst, hvis ledige resurser i indlandet og en fast linje i den økonomiske politik kan sikre, at tiltagende indenlandsk inflation ikke udhuler devalueringsfordelen. Disse betingelser var i 1990'erne i højere grad end i 1970'erne og 1980'erne opfyldt i de tilfælde, hvor nogle europæiske lande, fx Sverige, Storbritannien og Italien, nedskrev deres valuta på et tidspunkt, da arbejdsløsheden var på et historisk højt niveau.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thygesen: devaluering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63906